Hans Nielssen Griis: En kort Dict om Osloes udi Norge ynckelig forbrendelse, som skede den 17. Augustj Aar 1624, trykt 1626
Oslos historie © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 2000-2002. Utgave 23.03 2002.
Etter original trykk fra 1626 i Universitetsbiblioteket (1935), [nå Nasjonalbiblioteket?], i et da nyerhvervet samlebind. Utgitt av Solveig Tunold: En nyopdaget vise av Hans Nielsen Griis på Universitetsbiblioteket, Oslo, Norsk slektshistorisk tidsskrift V (Oslo 1935-36), s. 222-226.


En kort Dict / om Osloes vdi Norge / Ynckelig forbrendelse, som / skede den 17. Augustj Aar / 1624. til hobe Skreffuet / aff / H. N. G.

[på tittelbladets bakside:] Erlig oc Velact Mand / Hansz Stampe / fordum Oslo-Borger / min Kiere Veer-fader / til en ringe Trøst oc Huuszualelse i Samme bedrøffuelse.



Siungiß som den psamle: Jeg vil mig Hærren Loffue, som alle mine Synder baar.

Prentet i Kiøbenhaffn, aff Georgio Hantzsch Aar 1626.



1.

Her er Sorg oc Elende /

Maa vi vel Raabe fast /

Nu kommen oß til Hende /

For Synden met en hast :

Ved Jld oc Brand den stercke

Oslo er straffet med /

Huor aff vi kunde mercke

Christum at verre Vred.



2.

Aff Exemple vi kunde

Forfare Mangelund

J Bibelen / den runde

Ja store Guds Miskund ;

Wi bleffue ey diß bedre /

Wi slog' det bort i Vind /

Wi haffde Syndig' Sedre /

Wi fing' ey andet Sind.



3.

Nu haffuer Gud oß Plaget

For vor fortiente Løn ;

Dog icke slet opdraget ;

Men / som en Fadr' sin Søn /

Oss Tuctet Maadelige ;

Min ven / Ydmyg du dig /

Saa Naadig oc Barmhiertig

For hand beuiste sig.



4.

Saa raader Jeg tillige

De gambl' oc Vnge vel /

Baad' Fattig' oc de Rige /

Giør Poenitentz met skiel :

Saa vil Gud sig forbarme /

Oc ey saa straffe meer /

Ellers Ladr' hand sig forharme

At straff' met Plager fleer.



5.

Naar du meget betracter /

Huuß Gaard oc stor' Rigdom /

Met Sorg oc Bangheds Facter /

Ved Synd verr' kommen om ;

Betænck / den Gud noch Leffuer /

Som haffuer Meer til øffuer /

Ja Tusindfold til met.



6.

Jck' saa / J Spottemuler /

Baad' Leeg oc Lærd' iblant /

J komm' aff eders Huuler /

Oc driffu' met oß stor gant ;

For Gud monn' eder Spare /

Oc vi er' ed'r it Speil :

Vil ed'r der met Atuare /

Det Slar dog icke feil.



7.

End ville nogn frembære

Kniff / Bysse eller Spiud /

Det kund ey mere skære

J Hiert' / end saadan Liud :

Du daare / veest ey selffuer

Huor snart det gielder dig /

Saa Ryster du oc skelffuer /

Oc ey bedrøffuer mig.



8.

Lad'r oß nu all' tillige

Met all Andæctighed

Jndfald' til Gud / oc sige :

Hellig Trefoldighed /

Hielp oß nu met din Naade

J denne Siste tid /

War oß fra Angst oc Vaade

J all vor' Daab oc Jid.



9.

Saa Ladr' oß icke sture

For Huuße stor oc smaa /

Bliffu' de ey bygt met Mure

Aff røde Steen oc graa ;

Vi maa dog lad' oß Nøye /

Huer effter formue sin /

Huad Gud vil oß tilføye :

Det skal vær' Trøsten min.



10.

Ønskendiß oc dislige /

Vi kund' legg' vind her paa /

Meer bygge paa Guds Rige /

End paa steen Huuße graa ;

Saa vi her kunde Leffue

J denne sørglig Dal /

Vi siden kunde bliffue

J Himmerigs Sal.



11.

Nu vel / det maa fuldkommiß /

Huad høyg Øffrighed vil /

Gud giffue det maatte frommiß /

Gud giffue Lyck' der til :

Adi du gode Ansla / [= Oslo]

Jeg biud'r dig gode Nat ;

Hild' vær' Christiania /

Naar Jeg tager dig fat.



12.

Gjort gierning haffr' ey vende /

Lyder det gamble Sprock :

Gud oß sin Naade sende /

At fuldende det tog ;

Vnd oss den dag at Leffue

J Christiania /

Meer gaat tilsammen prøffue

End vdi Oslo da.



13.

Roe ynsker ieg saa saare

Oc Erlig Kierlighed /

Gudfryctighed den Klare

Met god samdrectighed :

Att Leffue her tilsamen

J Christiania /

Met Lycke Glæd' oc gammen

Siung' : Deo Gloria.



14.

Jnderlig skull' vi bede

Gud om sin Naad' oc fred /

At hand oß vil bestede

Retsindig Øffrighed /

Som oß kunde forsuare /

Som vilde være god ;

Den fromme vild' beuare

Fra all Tyranners Mod.



15.

Saa vill' wi nu beslute

Denn' ringe Sang oc dict /

Gud Naadig oß beskytte

J Christiania Stict ;

Loff Priiß heder oc ære /

Fra nu til euig tid /

Skal dig Gud Fader være

Søn oc hellig Aand blid'.

Amen.

Kommentarer

Ifølge dedikasjonen er denne visen eller diktet tilegnet svigerfar Hans Stampe, kjent som Osloborger 1607-24. En annen av Hans Stampes døtre, Karen Hansdatter, var gift med Peder Laugesen Ravn, byskriver i Oslo 1612, lagmann i Stavanger 1620, deretter i Bergen 1634, avsatt 1641. (S. H. Finne-Grønn i NST V (1935-36), s. 226.)

Forfatteren Hans Nielssen Griis var handelsmann i Oslo fra senest 1621, og eide en kjøpmannsbod sammen med sin svigerfar, Hans Stampe. Han er også kjent som handelsmann i Christiania 1637, var også byens fattigforstander, og døde ca. 1646. Hans hustru, Sigrid Andersdatter Hack, begravet 30.8 1673, giftet seg på ny 13.8 1648 i Christiania med den rike trelasthandler og jordegodseier, rådmann Christen Eschildsen, som ved denne forbindelse tok seg for ettertiden navnet Griis, et navn som også gikk over på hans eneste barn, datteren Anne Marie Griis, født i et senere ekteskap.

Av Hans Nielssen Griis' barn er 5 kjent, da de i 1674 ga avkall for arv etter sin mor: 1) Martha Griis, gift 1658 med kjøpmann Sigurd Pedersen; 2) Anne Griis, † 1705, gift 1658 med salmaker Michel Nielssen [Wendelboe]; 3) Kirsten Griis, † 1721, gift med forpakter Thomas Pedersen; 4) Else Griis, i live 1717, gift med jernverksdirektør Lars Nielssen Hammer; 5) Niels Hanssen Griis, kjøpmann i Christiania, † 1704, gift 1672 med Maren Gjetvoldsdatter.

Hans Nielssen Griis hadde en bror, Søren Nielssen Griis, borger og gårdeier i Christiania, kjent 1637, gift med Mette Christophersdatter. Brødrene førte en gris i deres segl. (S. H. Finne-Grønn: Christiania magistrats-embedsmenn og deres innbyrdes forbindelser på 1600-tallet, Norsk slektshistorisk tidsskrift V (1935-36), s. 26-46.)

x