Søknad fra Oslos borgerskap om privilegier, 29 september 1624
Oslos historie © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 2000-2002. Utgave 05.03 2002.
Etter original eller samtidig kopi i Riksarkivet (Danske kanselli eller Stattholderarkivet). Gjengitt etter Christian C. A. Lange: Blandede Aktstykker til Norges Historie efter Reformationen, V. Om Oslos Brand og Christianias Anlæg 1624, i Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur, 2. Aargang (1848), s. 263-265.

Værdes E. kgl. Maj. naadigsten at ville høre Eders Maj.s bedrøvede Undersaatter udi Oslo, vores allerunderd. Angivende, som vi Eders Naade have at andrage.

Eftersom vi elendige Folk underd. ermærker at være E. kgl. Maj.s naadigste Villie, at Oslo By, som nu (des Gud bedre) er næsten afbrændt, skal hid til E. Maj.s Fæstning Agershuus forfløttes, dessen Jndbyggere udi Længden til des bedre Haandhævd og Beskærmelse, om nogen fiendtlig Angreb (som dog Gud naadeligen afvende) sig kunde tildrage. For hvilke saadan Eders Maj.s naadigste Omsorge vi som tropligtige Undersaatter tilhørligen have E. Maj. paa det allerhøieste og ydmygligste at takke, vi og med al Underdanighed, saamange af os, som endnu kan have en ringe Forraad eller og hos andre godt Folk blive betroet, samme E. Maj.s naadigste Villie gjerne at ville efterkomme. Og paa det vi fattige blotte Folk, som udi samme Jldebrand ikke aleneste have mist vores Huse, Gaarde og Vaaninger, samt og næsten vores ganske Formue, mens endog maa efterlade og overgive vores Kjældere, Undermuringer, Bolverker og anden saadan Bekostning os til mærkelig Skade og Efterdeel, kunde formedelst Guds Velsignelse og E. Maj.s Benaadning udi nogen Maade komme igjen ved nogen Næring og Brug til Formue, ere vi fattige Undersaatter høiligen foraarsaget E. M. med denne vores underd. Supplikation og ydmyge Begjæring at besøge, at E. kgl. Maj. af kongelig Gunst og Naade udi efterfølgende Maader ville komme os fattige, elendige Folk til Hjælp og Undsætning.

• 1. Først at E. kgl. Maj. af Eders Naades Lande og Riger samt andre Steder til Kirkens og Byens Bygning ville komme os efter E. Maj.s naad. Betænkende til Hjælp og Bistand.
• 2. For det Andet, at E. kgl. Maj. formedelst vores store Armods Skyld, saa og formedelst Vinterens nu hastige Ankomst naadigst ville forunde os fattige Folk med samme nye anfangne Stad at bebygge nogen Tid og Respit, inden hvilken vi efterhaanden kunde sanke nogen Forraad og Formue, samt og Tømmer og Tilfang til samme Bygnings Fornødenhed. Og vi desmidlertid at maatte til Besiddelse nyde hvis ringe Boliger udi vores afbrændte By endnu er bestaaendes⁽¹⁾, indtil vi kunde fange igjen nogen Huus over Hovedet og siden fremdeles vores Haugepladser at maatte nyde til Kaalhaver.⁽²⁾
• 3. Endog for det Tredie, efterdi vi allerede erfarer de afstukne Pladser og Tomter ere meget ringe og smaa at regne, imod hvis Tomter vi herudi Byen bebygt og brugt have, og synes at ville falde os (en Deel) meget enge og snevre, ere vi iligemaade underd. begjærendes, at os enhver til sin Nødtørft maatte udlægges saamegen Plads og Byggested, som vi nødtørftig kan behøve.⁽³⁾ Vi dog ikke mere er begjærendes end som vi enhver med Huse til Gaderne efter vores ringe Formue kan bebygge.
• 4. Og paa det vi des bedre kunde komme til nogen Formue igjen, underd. begjære vi, at E. Maj. os for Skat at udgive paa nogle Aars Tid naad. ville priviligere og frilade.
• 5. End og for det Femte, at E. Maj. og naadigst ville forunde os at være udi E. Maj.s Lande og Riger frie for Told og Accise af alt hvis vi ind eller ud af Riget maa føre.⁽⁴⁾
• 6. Desligeste og for det Sjette, efterdi vores ringe Saugbrug, som paa et Par Steder bruges og paa nogle Steder formedelst Afgiftens Storhed og Dællernes ringe Priis have staaet uden nogen Brug paa nogle Aars Tider, er nu den gemeenste og brugeligste Næring, som vi fattige Folk have at søge, ere vi sammeledes underd. begjærendes, at E. kgl. Maj. iligemaade paa nogle Aars Tid ville have os samme ringe Saugbrug for Afgift og Dælleskat friladt.⁽⁵⁾
• 7. Fremdeles for det Syvende, at Bragernæs's, Moss's og flere Steder (inden denne Byes Friheder) des Besiddere, af hvilke en Deel ere Borgere og en Part ikke, og dog søge paa Havnene borgerlig Næring, maatte endelig tilholdes hid at forflytte eller og til andre Kjøbstæder, om nogen [af] dennem haver der Borgerskab.
• 8. Og for det Ottende, at Byens Jndbyggere, som have Lyst med deres Skuder og Jagter at besøge Nordlandene, der Fisk at indkjøbe, maatte og være priviligeret fri at maatte handtere⁽⁶⁾, underd. formodendes hos E. kgl. Naade et naadigt Audients og Gjensvar. Vi altid som tro pligtige Undersaatter vil findes E. Maj.s hørige og lydige Undersaatter med Liv og Blod E. kgl. Maj. med det ganske kongelige Huus udi Guds den allerhøiestes Beskjærmelse med et langvarigt og fredsommeligt Regimente troligen befalet. Actum Oslo den 29de September Anno 1624.

[underskriftene mangler]

1. Tilføyd i margen med blyant spørsmålet: hvad tid.

2. Tilføyd i margen: ita.

3. Tilføyd i margen: saa mange hand kand bebygge.

4. Tilføyd i margen: paa 3 aars tid de som skade lid haffuer.

5. Tilføyd i margen: Jngen borgere maa haffue sauger nermere byen end paa j mill ner.

6. Tilføyd i margen: dog andre deris Privilegier uforkrenkitt.