Oslos borgemester og råds beskrivelse av skadene etter brannen 17. august og søknad om å få bygge byen opp igjen, 20. september 1624
Oslos historie © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 2000-2002. Utgave 05.03 2002.
Etter original i Riksarkivet (Danske kanselli eller Stattholderarkivet). Gjengitt etter Christian C. A. Lange: Blandede Aktstykker til Norges Historie efter Reformationen, V. Om Oslos Brand og Christianias Anlæg 1624, i Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur, 2. Aargang (1848), s. 260-263.

Værdes E. kongl. Maj. naadigst at ville høre Eders Naades fattige bedrøvede Undersaatter, Borgemester og Raad samt den ganske Menighed udi Oslo, vores underd. Supplikation og Begjæring, som vi bedrøveligen have Eders Naade at andrage, hvorledes Gud den allermægtigste af sin retfærdige Vrede for Syndens Skyld har denne fattige By og Menighed Nat til den 17de August næstforleden med Jld og Brand hjemsøgt, hvorved den ganske By (nogle faa Vaaninger undtaget) er afgaaet, samt og Kirken, desligste Søboderne med hvis Gods og Formue Gud den allermægtigste os naadigsten med forlænet havde. Hvorudover vi fattige Folk med vore Hustruer og Børn ikke aleneste ere ganske huusvilde imod denne haarde og kolde tilstundende Vinters Tid, mens endog udi alsomstørste Armod og Elendighed geraaden. Thi formedelst samme Jldskades hastige og grumme Overgang, kunde hos en Part af os ganske ringe og hos en Deel slet intet blive reddet og bjerget, det os Gud bedre, saa uden den samme Herre og Gud, som os saaledes hjemsøgt har og E. kgl. Maj. med Gunst og Naade vil os komme til Redning og Hjælp, er det med os elendige Folk ganske ude.

Hvorfor er til E. kgl. Naade vores ganske ydmyge og underdanigste Begjæring, at E. Maj. naadigst vil os fattige huusvilde Folk forunde og tillade, at vi saa mange af os, som endnu kan have en ganske ringe Forraad eller og hos andre godt Folk fremdeles maatte blive betroet, maatte vores By paa samme Ort bebygge, efterdi vores Kirkemuur saavelsom og Hvælvingen derudi med samt Raadhuusmuren findes endnu ubrækket, og med ringere Bekostning kunde blive repareret end dem paa nogre andre Steder forfløtte og igjen opbygge. Dertil med har og Gud allermægtigste i samme Jldebrand naadeligen sparet og bevaret Hospitalet, Bispens Residents og Skolen, undtagen Spærreverket af Skolen nedrevet, Hvælvingen dog uforledset⁽¹⁾; tilmed og en stor Part af os har vores Kjældere under Muringer, Bolverker til Søboderne, Gader og anden saadan Bekostning uskamferet, hvilke have kost os meget mere, end som ellers Huusbygningerne i sig selv kan være belangende. Vi og med al Underdanighed vil gjerne lade gjøre Gaderne større, videre og bredere, end de tilforn været have, desligeste og Almindinger paa underskjedlige Steder lade anlægge, saa at dersom Byen igjen med Jldebrand kunde blive hjemsøgt (hvorfor os Gud dog naadeligen bevare), maa da kunde komme til at gjøre bedre Redning end tilforn skee kunde. Og af forberørt Aarsag kunde vi med mindste Bekostning komme til nogre ringe Vaaninger igjen, som ellers ikke paa andre Steder formedelst vores store Armods Skyld skee kan. Og at E. kgl. Maj. til Kirkens og Byens Bygnings Forhjælpning med nogen Undsætning af andre Eders Naades Steder og Lande vil forhjælpe. Og dersom noget fiendtlig (det Gud dog naadeligen afvende) mod denne Befæstning og By kunde blive attenteret og samme vores Vaaninger udi saadan fiendtlig Tilfald denne kgl. Maj. Befæstning kunde eragtes til nogen Skade og Afbræk og Fienderne til Assistents, erbyder vi os med al pligtskyldig Underdanighed samme vores By selver at devastere, saa den kgl. Maj.s Befæstning og denne Landsort ikke udi nogen Maade skal komme til Hinder eller Skade.

Og paa det vi fattige elendige Folk i nogen Maade ved nogen Næring og Brug kunne komme paa Fode og til nogen Formue, saa vi udi Fremtiden kunde blive mægtig til E. Maj. at skatte og skylde som tilforn og vi af Formuen pligtig ere, ere vi fattige Undersaatter underdanigst begjærende, at E. kgl. Naade os for Skat at udgive paa nogle Aars Tid naadigst vilde priviligere og frilade, saavelsom og hvis Jordegods som (dog er ringe) en Part af os til Pant kan være eiende i lige Maade for Skat og Udgift naadigst at ville efterlade, samt og efterdi vores ringe Saugbrug, som paa en Part Steder bruges og paa nogle Steder formedelst Afgiftens Storhed og Dællernes ringe Priis haver staaet nogen Tid uden Brug, er nu den gemeenste og brugeligste Næring, [vi] have at søge, ere vi sammeledes underd. begjærendes, at E. Maj. i lige Maade paa nogle Aars Tid naadigst ville have os samme ringe Saugbrug for Afgift og Dælleskat at udgive friladt, paa det vi fattige Folk kunde i nogen Maade komme til nogen Formue og derefter til E. Maj. skatte og contribuere, som vi pleie og pligtige ere, underd. Formodendes hos E. kgl. Naade at naadigst Audients og Gjensvar, vi altid som tropligtige Undersaatter ville findes E. Maj. hørige og lydige Undersaatter med Liv og Blod, E. kgl. Maj. med det ganske kgl. Huus udi Guds den allerhøiestes Beskjærmelse med et langvarigt og fredsommeligt Regimente troligen befalet. Actum Oslo den 20de Septbr. Anno 1624.

Eders kgl. Maj. ydmygligste og underdanigste Undersatter Borgemester og Raad udi Oslo paa deres egne og menige Borgerskabs Vegne der sammesteds.

Søffren Mogenssen, Truidt Claussen, Madtz Jennssen, Anntonnj Trollssenn, Halluer Allfssøn, Mads Gullsmitt, Hanns Griis.

1. Dvs. unverletzt, uskadet.