Stattholder Jørgen Friis' vedtekter for Oslo, 6. august 1601
Oslos historie © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 2000-2003. Utgave 21.11 2003. Gjengitt etter avskrift i Christen Jonssen Bangs protokoll 1620, Riksarkivet, Manuskripsamlingen, nr. 19 fol., Ex Libris Christiani Joan: Bangij Randrus: in Opslo: A. D. 29. Augustj 1620.
Kilden er tidligere utgitt av Christian C. A. Lange i Meddelelser fra Det norske Rigsarchiv indeholdende Bidrag til Norges Historie af utrykte Kilder, I (1870).

1. Først at Fogder og Præster paa Landet bruger stor Kjøb og Sal emod vores Privilefier og Friheder saavelsom Lensmænd, Skrivere og Andre, og en Part tør og understaae dennom at gjøre Forbud hos Bonden, ikke alenste paa Laas og Maar, som vi vel vider at saadant er Kongelig Maistestes Kjøb, men endogsaa Ulveskind, Ræveskind, Oderskind, Bukkeskind, Elshuder og anden Kjøbmands Varer og siger at ville Saadant have til Kongens Behov, og kanskee en ringe Part kommer deraf til Kongl. Maits.s Gavn og Bedste, og er vel at bevise, at en Part af Fougderne holder vel saa deres Kram paa Landet, som en Kjøbmand kan gjøre her i Byen, saavelsom Kobber, Klæde, Lærred og Andet,

svarer jeg saa til, at hvis det kan findes heller bevises Præsterne over noget Sligt at gjøre, vil jeg strax lade Superintendenten det vide og med hannom straffe derover, som ved bør, desligeste hvis og nogen af Kongl. Maits.s Fougder, Lensmænd, Skriver eller nogen Anden bruger nogen Kram eller Kjøbenskab og ikke er svoren Borgere, skal jeg og tilbørligen see til Rette, saa at hvis Kongens Kjøb epter Lougen og Rettebøderne sig belanger, og Fougderne befales af mig eller anden Kongl. Maits.s Befalingsmænd over nogen Lehn her i Agershus Lehn, veed jeg vel Borgerne ikke begjærer deremod at gjøre, men hvis Nogen fordrister sig til videre eller ydermere, end som Lougen og Rettebøderne siger om første Kjøb, skal tilbørligen sees til Rette. Dog epterdi jeg ikke altid kan vide, hvad imod Borgernes Privilegier og Friheder kan gjøres ude paa Landet, epterdi Lehnet er vidt, ville jeg af Borgerne begjære og endelige paa Kongl. Maits.s Vegne befalet have, at de Sligt lader forfare, hos hvem og paa hvilke Steder Sligt skeer, epterdi baade de sielv og deres Tjener forreigser frem og tilbage udi Landet, og hvor Sligt skeer ikke kan fordølges. Jeg vil og i lige Maade saa vidt er skeet tilbørligen at straffe og afskaffe.

2. Udi lige Maade beklager vi os, at di fremmede Kjøbmænd og Kjøbsvende ligger her i Aar og Dag i Byen og udsælger deres Vaarer ved Alental, Skaalpund og Qvintin, ligesom en svoren Borger, at dette maatte afskaffes, og kanskee Kongl. Maist. Skeer en ringe Ting Rigtighed deraf, dog herudi ikke er ment Mel, Malt eller andre saadan ædende Vaare, som hid føres den gemene Mand til Gavn og Bedste.

svares saa til, at Borgemester og Raad bør Sligt at afskaffe, saavidt som ikke er Mel, Malt, Fisk eller anden ædende Vare. Hvis det og vil falde dennom for strengt, vil jeg med Kongl. Maist.s Byfouged tage Haanden til med, at det kan afskaffes, saavidt som Ret og tilbørligen er.

3. Item de, som udi Drammen eller paa andre almindelige Ladesteder holder deres aabne Kramboder, ikke aleneste paa en Sted, men omløber Landet allevegne med deres Kram for den ringe Genant, som de kunde give Fougderne saavel af deres Boder saa og for saadan deres Omløb, og en Part af Fougderne kan have 12 eller 14 Boder at leie bort til saadanne Kræmmere, at dette maatte afskaffes, epterdi Saadant er emod vores Friheder,

svares saa til, at det alt er kommen udi Verk nu sidste Gang jeg var derude og formerkte Sligt gjordes emod Kongl. Maist.s Brev, vil og paa det venligste have begjæret, saa paa det strengeste paa Kongl. Maist.s Vegne have Borgerne paalagt at bevise eller udforske, hvor de paa Land haver vandret om med deres Kram, og hvilken af Fougderne der tager enten lidet eller møget emod Kongl. Maist.s Brev, vil og siden straffe der epter, saa Borgerne dermed skal være fornøiget.

4. Item at der maatte tilskikkes tvende af Borgerne, som kunde have grangivelig Indseende med hvis Tøndegods og Andet her indføres, være sig Fisk eller Andet udi Tønder, Halvtønder eller Qvarter, at de maatte være saadan og saa store, som det sig bør, og Godset i lige Maade at være godt forvaret og pakket,

synes jeg paa Kongl. Maist.s Vegne at være godt og raadeligt, at der maatte sættes tvende gode Dannemænd, som forstandigen kunde vurdere hvis Tøndegods og anden Wragh Waarre [vare] werdt, at rette Tønder epter gammel Vis, og gode Vare maatte sælge, det Andet vrages og sælges epter sit Værd, vil og med ongl. Maist.s Byfouged holde derover, saa samme 2 Mænd ikke skal skee for kort.

5. Item at der maatte tilskikkes tvo Tønder til Byens Behov, og dermed kan malles hvis Malt, Korn, Havre eller anden saadan Vare, som indføres, og samme Tønder at findes hos den, som Stads Punder og Vegter skal sætte og rette, og han at have Tilsiun paa hvis Mel som af de Tydske indføres, og [at] det haver sin Fuldvegt, eller og der findes faldtzs udi, som ofte er skeet.

er billigt, at der en svoren Mand sættes, som Byens Vægt og Maal maa forestaae, og hos hannom udveges hvis Vegt der falder, der og hos hannom kan findes brændte Tønder med Byens Brænde paa, og hvilken gaett Folk, som selv vil holde Tønder eller Settinger udi deres eiget Hus, at de maa rettes epter de samme og brænde[s] med Byens Brænde. Hvilke epter denne Dag der findes at bruge ubrændte Tønder eller Settinger, daa at straffes som ved bør.

6. Item om der en Gang om Aaret maatte høre[s] vores Byes Privilegier, paa det Ingen derimod skal forbryde sig,

er billigt, der forordnes 24 af Borgerne, som med Borgemestere og Raad en Gang om Aaret maa paa deres Raadstue høre dennom oplæse, men hver Mand, som idag kan være Borgere, i Morgen drage et andet Steds, er ikke radeligt.

7. Item at de, som her epter gjøre deres Borgered, maatte ansees, om di ere formuendes, som det sig bør, paa det di ikke saa letteligen forvinder sig Borgerskab, som hertil er skeet, og naar nogen sverger, som formuendes er, at han daa maatte give en Leerspand til Byens Behov, og de, som svære deres Borgered og fremmede ere og boer udenbyes, maatte med det første indflytte og gjøre deres Rettighed med os,

svares saa til, at det er tilbørligt og dertil nødigt at ikke antage Nogen, som uformuendes er, at han idag kan gjøre sin Pligt og inden en kort Tid løbe derfraa, derhos ikke heller kunde opholde Kongen[s] og Byens Tynge, og hvilken som haver deres Borgerskab i Byen, er Borgemester og Raad forpligt at tilholde dennom at flytte til Byen og boe der. Bliver det dennom for kort, vil jeg paa Kongl. Maist.s Vegne holde dennom dertil. Saa er og tilbørligt, at hvem Borgerskab begjærer, at maa forære Byen en Læderspand for den Byes Farlighed og Bygnings Skyld.

8. Item vi beklager os ogsaa, at naar store dreflig Sager kommer for Laugmanden, Borgemester og Raad, daa indsættes de for sex eller tolv Mænd, som dog en Part ringe Forstand kan have paa Lougen, som noksom er at bevise, baade med disse Drabssager her skal dømmes paa og andre mærkelige Sager, om det vaar muligt, at vi med Saadant maatte være forskaanet udi adskillige Maader epter Sagernes Leilighed,

svarer jeg saaledes, at jeg vel maa bekjende, at naar Laugmanden samtligen ere tilsammen, kand deres Forstand være høigere og mere i Sagen, som daglig læser og omgaaer Lougen, Rettebøder og anden slig høie Sager. Nu tilholder Lougen og kongelig Rettebøder, at 6 Mænd eller 12 Mænd skal först rette om Sagen, som i saa Maade skal omkjendes, og deremod kan ingen Forandring gjøres, med mindre Kongl. Maist. Kunde derom besøges, og Hans Maist. vilde gjøre derom Forordning, epterdi det er gammelt.

9. Item paa Menighedens Veigne beklager vi om den nye usædvanlig Told, som Borgerne her i Opslo giver af hvis Gods og Vare, som de udskibe paa Fremmede deres Skibe, at de det maa fortolde lige saa høigt som fremmede, hvilket vi mener eller troer ikke at skee nogensteds her i Norge uden aleneste her, at vi med Saadant maatte blive forskaanet,

tör jeg for min Person ikke tilfordriste nogen Kongl. Maist.s Told at forandre, men vor billigt Borgernes eget Gods blev frit saavel paa fremmede Skibe som paa deres eget, dog er flittig Indseende, at Sligt ikke bliver vanbrugt af dennom, som ikke ret ville dermed omgaae, vil og gjerne i Fremtiden hos Kongl. Maist. Forhjælpe, Sligt at maa afskaffes, naar Borgerne sjelv ved deres Supplicats ville supplicere derom.

10. Item om Stevninger, som Borger tager paa Bønderne, at samme Stevninger maatte læses og forkyndes ved deres Sognekirke, som gammelt haver været, at vi ikke med saadan stor Besværing skulle søge vores retfærdige Gjæld og Sag, hvilket dog Bønderne paa det Sidste maa udstaar,

svarer saa, at er det ikke mod Lougen og Rettebøder, vor det billigt, dog epterdi der er adskillige Kirker i hvert Præstegjeld og somme Steder Bønderne langt fraa Kirkerne bosiddendes, saa de ikke tit om Aaret komme til Kirken, og Bønderne ikke ere pligtige hinanden at advare, vilde det mange Steder falde vanskeligt, men naar som de [som] stevnes, sjelv personlig er ved eller i Kirken, er mundtlig Stevning bedst, som Præsten eller en Anden kan oplæse.

11. Item findes og mange Bønder inden Byes Friheder, som udfører deres Deler og Sperrer til fremmede Skibe baade af Aske Sogn, Bergumsherred og af Bonden⁽¹⁾, at Saadant maatte afskaffes og dennom tilholdes at sælge Borgerne deres Vare, som gammel Sædvane haver været, eller andensteds det hen sælger, uanseet at de ere Borgerne skyldig, hvilken Gjeld som i en trei eller fire Aar kan have staaet,

svarer saa til, at eptersom jeg paa den menige Mands Vegne haver af Borgerne begjæret en christelig og billigt Verd at maatte sættes paa deres Vare, som de jo saa vel kan give det Kjøb paa hvis Bønderne kan have Behov som Fremmede, vil jeg gjerne tilhjælpe, slig Kjøb i deres Friheder maa afskaffes, men dersom Bønderne skulde sælge dennem deres Vare ringere, end de kunde sælge det Fremmede, og enddaa kjøbe Borgernes Vare høigere end de af Fremmede kunde kjøbe, veed jeg vel, Borgerne ikke begjærer. Hvad deres Gjeld belanger, vil jeg og mine Fougder gjerne tilhjælpe, saa vide bekommes kan, at udfordre.

12. Desligeste Piger, Drenge eller andre løse Parti ikke overløber Lands og indkjøber Lam, Gjæs, Høns, Æg eller andet Saadant og det til Forprang i Byen igjen udsælger og bringer et usædvanlig Kjøb op baade i Bygd og By, og saadanne maa vel skee tager Pendinge hos Fremmede saadant Kjøb med at bruge og bringe dennom Pendinge i Handen og os en ond Dyrtid,

svarer jeg saa til, at jeg klager saa vel derover som Borgerne og begjærer paa den venligste, at hvilke Piger eller Drenger eller Andre sligt i deres By gjøre, maatte tilbørligen straffes derfore. Jeg vil udi lige Maade her paa Hovedstangen lade straffe derepter, om her nogen findes, saa og befale Fougderne, hver udi sit Fougderi, at om der er sligt Folk, paa det de maa straffes derfore.

13. Dernæst at eptersom de Fremmede og Udlændske synderlig Hollænder, fører ind adskillige Vare, som dog ikke en Part deraf synderlige duer møget, at de maatte føre rede Pendinge, som gammelt haver været, epter Kongl. Maj.st Brevs Lydelse, hvilke vi mener Fougderne findes møget forsømmelig udi, at Saadant ikke bliver epterkommet, Borger og Bønder ikke til ringe Skade,

svarer jeg saaledes som tilforne, at naar Borgerne vil give billigt Kjøb paa deres Vare, skal, det meste muligt er, afskaffes, at Hollænderne skal kjøbe for Pendinge og ikke for Vare, epter Kongl. Maj.st Brevs Lydelse.

14. At ingen enten Indlændske eller Udlændiske maa kaste eller udskyde sin Baglast ved Bryggen, men paa sin beleilig Sted, Havnen uden Skade, desligeste ikke heller tilstedes at gjøre nogen Ild op udi deres Skuder eller Skibe, naar de ere ankommen ved Bryggen, men maatte koge deres Mad eller Anden hvis dennom behøver oppe i Byen,

svarer saa til, at jeg for min Person vil gjerne lade straffe epter ved Kongens Fouget enten Indlændiske eller Udlændiske, hvo Sligt gjøre, og jeg maa faae det at vide, saa baade Borgemester og Raad og menige Almue skal være dermed tilfreds. Hvad Ild belanger, e ringen Ting mindre at have Opsiun med, maa derfore koges i Byen, hvad de haver at koge, heller og af Kongens Fouget sættes til Rette og straffes som ved bør.

15. At de, som haver havt nogen Byens eller Kirkens Regnskab at forestaae og ikke haver det fuldkommet, være sig Byfougderne, Kirkeværger, Kemmener, Rodemester, at epterdi Dannemænd haver været tilnævnt saadant Regnskab at forhøre, og de ikke er fremkommen, saavelsom af Vinkjælderen⁽²⁾, at klart gjøre, udi lige Maade om Byfougderne ikke bør at gjøre Regnskab for hvis Sagefald som Byen tilkommer, eptersom vi mener, vores Friheder skal tilholde, daa begjære vi nu, at Saadant endnu maa skee, synderlige paa det at vi maa forfare, om Kirkerne ikke haver saamøget i Forraad, at vi kunde sidde tørre og udrøbne i hende, og dersom hun Intet haver i Forraad, som vi dog vel troer, at vores gunstige Øvrighed daa her udi ville være os behjælpelig hos Kongl. Maj.st, at Kirken kunde bekomme nogen Behjælpning,

svarer saa til: Hvad Kirkevergedom belanger, vil Bispen og jeg med mugligste Flid med Capitel saa og med Borgemester og Raad omfordere med det allerførste, at maa vide, hvad Kirken haver, og hvad Forraad der er til at forbygge og hjælpe den med, eller og hos Kongl. Maj.st anlange om Hjælp til den at maa bekomme. Hvad Byfougder, Kemmener, Rodemester og andre slik, som oppebærer Noget af Byens Indkomst, er billigt, at med det Første maa høre deres Regnskab, og maatte tilskikkes fire forstandige Borgere, som derpaa haver Forstand, samme deres Regnskab at maatte høre, og hvis Sagefald Byen tilkommer, som Byfougden eller Kemmener oppebærer, billigt maa gjøres Regnskab fore og komme Byen til Bedste.

16. Desligeste giver vi paa Menighedens Vegne klageligen tilkjende, at Cort Gyldener, Fouget paa Nesøen, bruger en stor dreftig Handel her inden vores Byes Friheder med Kjøbmandskab, item med stor Skibe at bygge, med Skibe at fragte og dermed thradeschelighe fremfarer og ikke ved Opslo By i nogen Maade at komme til Hjælp med Skat og Tynge som andre ærlige Mænd baade Jens Gregerssøn og Andre, hvilke haver kommet os til Hjælp paa det Høigeste,

svarer jeg saa til ikke alenest for.ne Cort Gyldener men all andre er billigt og tilbørligen, som bruger Kjøbmandskab og slig Haandtering, maa indflytte til Opslo By og der bosættes, men hvis der kan siden have Avlsgaard at bruge paa Landet, kan ingen formenes, vil og gjerne tilhjælpe samme Mænd og Wduonner maa blive Opslo Indvaaner med Skat, Tynge og anden Byens Udgift.

17. Beklager vi ogsaa, at en Part Udlendiske saavelsom en Part af Borgerne her udi Byen opsætter store Stabler Deler, Bryggen til stor Afbræk og Skade og Nedertuings hvilket skeer emod de vedtagne Artikler, som er indtegnet i Byesbog saavelsom under Segl er udgaen,

svarer saaledes, at det er tilbørligen og ret, at samme Opsættelse afskaffes, tiere, end Skibene der fore Bryggen tager deres Last, vil og med Borgemester og Raad tilhjælpe, Sligt med førderligste maa afskaftes.

Dette til et venligt Svar paa Borgernes angivende Artikler, jeg godvilligen ikke kunde have efterladt.

.

1. Dvs. Bundefjorden.

2. Oslos vinkjeller, se NRR I s. 409 ff.