Forordning i 12 artikler for Oslo, 6. mai 1595
Oslos historie © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 2000-2002. Utgave 05.03 2002. Gjengitt etter avskrift i en protokoll
med lover og retterbøter for Oslo fra 1618, i Riksarkivet, Manuskripsamlingen nr. 19 fol.
Protokollens opprinnelige eiers navn fra 1618 er overstrøket, og fra 1620 er Christen Jonssøn Bang eier. Tittelen på førstesiden er Ex Libris Christiani Joan:
Bangij Randrus: in Opslo: A. D. 29. Augustj 1620. Register och Thaffle offuer denne bogs indhold, som hører meg <- - - > Christen Bang <- - - > thill med rette,
och ehr <Skreffiutt Anno 1618> 1620 dito in Augustj min bogh kallditt.
Kilden er tidligere utgitt av Christian C. A. Lange i Meddelelser fra Det norske Rigsarchiv indeholdende Bidrag til Norges Historie af utrykte Kilder, I (1870).
Nogre Artickeller aff Borgemester Raad och Menighed Vidtagne
Wy Burgemester och Raadmend y Opslo, Gjøre alle vitterligt, att Anno 1595 thißdag den 6 Maij, till ehn Aldmindelig Raadstuffe, haffue wij epter Erlig och
Welbyrdig Mand Axell Gyldenstiern till Lindbyegaard Stadtholder offuer Norrige, og høffuidtzs mand paa Aggershus, Wores gunstige høye øffrighedz guode
Raadh og Sambtøcke, Medh 24 the Ælste och fornembligste aff burgerne och Laugrettismenden, Paa Menighedens wegne, som ehr Anders Willumsßenn,
Søffren Søffrensßenn, Jacob Jacobsßenn, Mattis Bundtzou, Christen Christensßenn, Jochim Gerdtßenn, Christenn Clodt, Christoffer Stub, Suend
Christofferßenn, Hellie Baardtßenn, Christenn Snecker, Peder Guldsmed, Erick Jacobßenn, Thrund Clausßenn, Philipus Schomager, Jacob Van Munster, Suend
Pedersßenn, Madtz Joensßenn, Hanns Borresßenn, Laueris Jensßenn, Daniell bardscher, Jens thømmermand, Laueris Hardtuigsßenn, och Laueris Thysk, nu med
alle Menighedens Sambtøcke, saa mange her neruerindes tillstede waar, Besluttet beuillget och aldellis Jndgaaedt, thend Skik och forordning, fuldkommeligen
att holde som her epter følger.
- 1. For dett Første, om huis Wskikkelighed sig nogen tid lang Jblandt Menigheden er till dragett [med] opferen paa the 3 besynderlig Fæster och Høytider Jull,
Paaske, och Pindtztid, att the Partt, andre till forargellsße, holde sig neder, og icke will ghaae op tilbørligen att giøre Sogne Presten sin opfer, och Nogre /:
Naar opfres skall :/ ghaae wdaff Kiercken, huilckett ehr for godt ahnseett, att huem som her effter, paa samme 3 storre høytids dage lader sig befinde
moduilligen, och icke wdi bestembt thid [vil] opgaae, och giøre och giffue Sogne Presten sin opfer, skall Bøede ther fore till de fattige ehn daller, ghaaer
nogen aff Kircken, eller threskes och bliffuer samme høythygs-dage hiemb fraa Kircken, wden Louglig forfalld, skall den saa giøre, bøede till de fattige thou
daller.
- 2. Skall Jngen her epter, maa optende nogen Jlld wnder obene Himmell eller brygge wdj paa deris gaarder, huilke[t] offte tillforne med forbud giortt er, och
dog icke kunde skee wden stuor fare, huem ther med her epter befindis, skulle bøede derforre till Konningen och byen 8 ørtuger och 13 merker.
- 3. Ehr och Endelig sambtøckt, the Gamble och Nye Rodemester, at skulle pante alle som staae med nogen derris Skatt till Restandtzs.
- 4. Huilken Schomager, Feldtbereder, Skinder eller nogen Anden som befindis att legge wdi byßenns Wanding /: Alne Elfuen eller Closter Elffuen :/ huder
skind och andett sligt, eller och att førre wdi samme Elffuer, paa gaaderne, bryggerne, giedebroen eller Nunnebroen, Mag, Aadtzsell eller anden Wrenlighed,
bøede for slige Wleilighed, huer gang, och for huertt laes, ehn mark sølff, och Rensße steden igenn.
- 5. Och Effterdj det befindes att mange Landtzsløbere omkring drage, wdi Lehnene at kiøbslae och handle emod burgernis Priuiliger och fhrijheeder, och sige
att verre burgere eller burger thiener y Opsloe /: dett de dog icke ehr :/ och dog farer wbehindrett, end mange there emod som burgere ehr, Pladtzes og
fraatages, huis de rettferdeligen haffuer med att farre, Orsagen the er wbekiendt, och fougderne icke weed, enten de ehre burgere eller ey, ther for ehr och wdi
ligemaade besluttett och wedtagett, att ingen aff Opsloe burgere, eller deris tienere skulle nogen stedtzs wdfare, her wdi Lehnene till Landtzs eller Wands,
med nogen Kiøbmandschabf eller Kramb Warer, giælld att indkreffue, eller wdi andre maade, wden de haffuer med sig Pass och beuis aff therris
Burgemester och Raad, saa frembt att huem der emod giøre, tha icke skall haffue forbrudt, huis hand haffuer med att farre.
- 6. Huilke Burger ellers derris tiener, som findes att opløbbe till Blockhusßett, eller dere offuen forrer, til Jordbroen /: nogen forkiøb att giøre :/ tha werre
kiøbitt optygt(1) Koningen och byen till hande, och dog betalle bonden sitt werdt.
- 7. Huilken Burger och Jndbyggere som och Jndtage wdi therris Huus nogen fremmede eller løsße Folck til herberge, Werre sig fattige eller Righ, wden de
haffuer Richtige Pasßboerd, eller anden nøyagtig beskett, huor fraa de ehr kommen, och huor de haffuer hiemme, eller och the haffue tilforne werrit hoß
burgemester eller Byfogett, och sig ther angiffuett, och er bleffuen aff thenom forloffuen her vdi byen att tage sig herberge, thaa skall de som thenom Jndtage,
bøede der forre 8 ørtuger och 13 mark till Koningen og byen, Men naaer nogen kommer till byen, som ingen Pasßboerde, beuis, eller anden nøyagtig beskett
haffuer och begerrer Herberge, daa schall hand forwisßes till Burgemester eller Byefogett och aff denom tage beuis, att hand maa werre till Herberge her wdi
byen, huor hanem lyster. Huo ther emod tager nogen till herberge, anderledes tha som forschreffuitt staar, bøde der fore som foresiger, befindis och nogen
epter dene dag att husße eller herberge nogen som tillforne er foruist byen, bøede vdi ligemaade 8 ørtuger och 13 mark.
- 8. Huilke som findes moduillige och icke will renlig holde och ferdig giøre therris broer och gaader, huer for sin fortaa och gaardstomt, epter Kong. Mayts.
breff liudelsße bøede dere forre 8 ørtuger och 13 merker till Koningen och byen.
- 9. Findes och Nogen wdj Julle Helgen, och andre stuore Høytyder, att lade ligge therris thømmer, deller och andett paa gaaden och bryggen wdi Veien till
Wryd, skall sligtt thømmer eller deller werre optøgt Opsloe byes bygning till Bedste.
- 10. Ehr och sambtøckt och wedtagett aff den gemenne Mand, aarligen att skall holdes paa Bysens lønn och bekostning fierre suorren Vegter, och en Kurrer y
Tharnitt.
- 11. Skall och huer Mannd werre forpligt att holde och haffue sitt Hemmellhus fraa Byßens Almindinge gaader for Wrenlighed, Wnde lugt och Stanck skyldt,
och huem som der emodt giøre, och sig icke haffuer ther epter att rette, Bøede emod Koningen och byen 8 ørtuger och 13 merker.
- 12. Bleff och for gaatdt anseett, att huilcke som icke ehr burger, och findes med nogen bedrefft, handell eller Kiøbmandschabff att brugge, skall thenom
fraatages Koningen och byen till beste, huis the vdi saa maade haffuer med att farre, och then som sligt Wlogligt bruge att førres for rette, och thenom att lade
ghaa domb offuer.
- Att saa er y Sandheed, och aluorligen holdes, skall fuldkommeligen vdi alle maade som forschreffuit staaer, Haffuer wij till Windisbyrde thrugt worrett
Stadtzs Cecrett her nedden fore, och wenligen tilbedett erlig och welbyrdige Mendt forbemellte Axell Gyldenstern, Hanns Pedersßen till Semb, Norrigis
Riges Candhsler, Oluff Galle till Thumb, Allexander Diurhan till Hiøegaard, befalings Mand offuer Jdde och Marker Lhenn, thette wortt obne breff till thes
ydermeere Stadfestning med oss och for.ne 24 Laugrettesmend att beseigle. Datum Anno die ætt loco ut supra.
Anno Christj 1609 thend 5 Augustj /: effter som samme dag almindelig Borger Raadtstuffu holttes :/ wdi Borgemesteres och Raads Neruerilsße bleff disße
for.ne 12 Artickler for Almuen opleste, Och epter erlig och Welbyrdige Mand Enuold Krusße till Hiermidtzløffgaard, Stadholder wdi Norrige, och
Høffuidzsmand paa Aggershuus, hanns strenge befaling kund giortt, att Menigheden her vdi Opsloe samme Artickler holder och effter kommer, wnder den Zegt
och Brøde ehn huer Artickell om formellder.
Raßmus Jensßenn, Publicus Notarius Assloyenssis manu ppria.
1. 1.upptœkr, confiscabel.