Kong Christian 4.s Fundats for Christiania by, 4. oktober 1624
Oslos historie © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 2000-2002. Utgave 11.03 2002.
Etter original i Riksarkivet (Stattholderarkivet). Gjengitt etter Christian C. A. Lange: Blandede Aktstykker til Norges Historie efter Reformationen, V. Om Oslos Brand og Christianias Anlæg 1624, i Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur, 2. Aargang (1848), s. 265-269.

Vor synderlige Gunst tilforn. Vider, at vi naadigst haver for godt anseet efterfølgende Punkter og Artikler at forfatte lade, hvorefter J Eder med Borgerne saavelsom med den ny afstukne Kjøbstad ved vort Slot Aggershuus, som er kaldet Christiania, skal rette og forholde.

• For det Første skal Borgerskabet udi Opslou, saavel de som ingen Skade som de Skade lidt haver tilholdes til førstkommende Paaske udi fornævnte Christiania at indflytte.
• For det Andet skal dennem imidlertid ikke tilstedes nogen Søboder eller Brygger at opsætte, medens de allerede opsatte ere skal igjen ruineres og nederrives.
• For det Tredie. Pladserne skal af Eder, efter den Afrids Eder derpaa naadigst tilstillet er, til enhver efter sin Formue uddeles, hvorimod J deres Revers skal tage, at de samme Plads inden 4 Aars Tid ville bebygge og derudi Længden og Bredden indføre. Maa ei heller nogen tilladt være, Fremlaan af sin Grund [Gaard?] at gjøre eller Pladsen sælge, førend den færdigbygt er.
• For det Fjerde skal J dennem Pladserne udi Vandet udvise, hvor at Broerne og Søboderne bedst hver Mand uden Forhindring kan henlægges, og saa at de lige for Gaderne komme at ligge.
• For det Femte. De Geistlige, Skolen, Hospitalet, saa og gemene Folk, som ingen Handtering og Næring bruger, maa blive og boe udi Opslou.
• For det Sjette. Adelen, som antager Pladse, skal bygge med Steen af Grund, saavidt deres egne Vaaninger anlanger, hvilket Borgerskabet, som Formue haver, og skal gjøre. Den anden Bygning skal bygges paa danske Maneer mellem Stænger muret med høie Tag, saa Jlden, om nogen Ulykke, det Gud naadeligen afværge, paakommer, ikke saa letteligen kunde blive liggendes.
• For det Syvende. Haandverksfolket, ved hvad Navn de nævnes kan, som Formue har, skal ogsaa udvises Pladser til at bygge paa, dog med lige saadan Vilkaar, at de ingen Fremlaan deraf gjøre, saafremt de ikke sligt ville have forbrudt. Skal og ingen regnes at have Hævd (heffuitt) paa sin Gaard, uden at han den færdig bygger, og derefter den udi Aar og Dag besidder, og naar slige reqvisita findes, da maa J dennem Gaardene efter Maalet som før omrørt er skjøde, hvilket generaliter med alle skal holdes.
• For det Ottende, hvem som antager en af de bedste og beleiligste Pladser at bygge, som skal være to Loft høie, han skal og tage en Plads oppe i Byen, hvorudi Haandverksfolk for Leie kan have deres Værelse, hvorpaa han ogsaa erlanger Hævd, naar han udi slige Huse Aar og Dag haver havt Folk boendes.
• For det Niende. Fremmede, som af vores Religion ere, skal ogsaa udvises Plads at bygge paa, og nyde samme 4 Aars Benaadning som de Andre, naar de deres borgerlig Ed gjort haver.
• For det Tiende. Efterdi Kirken udi førnævnte Christiania saa snart ikke kan blive færdig, saa Jndvaanerne derudi kan søge Prædiken og anden Guds Tjeneste, da maa de indtil paa videre Besked søge Oslo Kirke.
• For det Ellevte. Efterat Paaske Helligdage førstkommendes ere forløbne skal ingen Ret eller Dom til Oslo Bything holdes og udstedes. Alt, hvis efter den Dag skeer, skal være magtesløs, medens Laugmanden maa holde Laugthing udi Oslo, indtil paa videre Besked. Ei heller skal nogen efter samme Dag maa søge Torvet udi Oslo, medens i Christiania, saafremt de ikke ville have forbrudt, hvis de saaledes have med at fare.
• For det Tolvte. Eftersom i Bragernes, Moss og andre Havner bruges megen Handel og Vandel, Kjøbstæderne til stor Skade, under det Skin at de ere Borgere, der sammesteds handle og boe, hvorfor ingen herefter ordinarié sammesteds skal maa holde Huus, medens udi Kjøbstæderne, dersom de have svoret deres borgerlig Ed, dog dennem ikke at være formenet at handle og vandle paa samme Havner og did heden selv efter deres Leilighed at forreise, saa og sammesteds at holde deres Folk og have deres Søboder og Brug. Sammeledes paa det fremmede Folk, som paa Havnene komme, med Logement, Herberg og Nødtørft til Mad og Drikke kan blive forsørget, da skal af Eder forordnes visse Herberge paa hver Havn; hvem imod samme Forordning understaaer at herbergere, hans Formue skal være forbrudt.
• For det Trettende. Naar nogen Rygte eller Tidende om Ufred og Krig paakommer, da skal Borgerskabet være forpligtet deres Gods og Velfærd udi Byen at lade blive under deres Ære Liv og Gods's Fortabelse, og det der sammesteds eventyre, os og Riget til Gavn og Bedste, der som han det acqireret har, og saavel annamme det Onde som det Gode af Gud allermægtigste. Hustru og Børn maa de bortsende, medens intet med dem bortskikke, saafremt de ikke samme deres Gods ville have forbrudt.
• For det Fjortende. Borgemestere og Raad i Byerne over al Norge skal herefter hver Aar gjøre Regnskab udi Lensmandens Nærværelse og bevise, hvortil Byens Jndkomst er anvendt, og dersom de det ikke nøiagtigen bevise kan, sligt til Byens Nytte og Forbedring at være anvendt, det skal de selv af deres eget strax betale, hvilket og nu strax udi alle Kjøbstæder skal tages for Haanden.
• For det Femtende. De Agre og Enge, som hidindtil til Agershuus ligget haver og nu op til Christiania liggendes ere, skal nu under samme Kjøbstad lægges; derimod skal ligesaameget Ager og Eng af Oslo Byes Ager og Enge til Slottet udlægges.
• For det Sextende. Fæstningen omkring fornævnte nye funderede Kjøbstad skal strax paa Foraaret sættes udi Verk og Slottens Arbeide til videre Besked blive og efterlades. Hvor høie Voldene paa hver Sted skal være og saavidt med Muur og Jord skal gjøres, det skal paa Afridset blive tegnet.
• For det Syttende. Porten paa samme nyfunderede Kjøbstad skal strax paa Foraaret opmures, dog slet og ret foruden nogen Zirat. Veien udenfor samme Port skal paa begge Sider med en Grøft opkastes og forhøies, og Gaden som ind af samme Port ind ad Byen gaaer ogsaa forhøies saavidt fornøden gjøres.
• For det Attende. Privilegier, som de af fremfarne Konninger have, ville vi naadigst renovere, forandre og udi Steden for Oslo Christiania indføre lade. Dermed skeer vor Villie, befalendes Eder Gud. Skrevet paa vor Gaard Semb paa Eiger den 4de Octobris Anno 1624 under vort Signet.

Christian.

Påskrift:
Os elskelige ærlig og velbyrdig Jens Jueel til Kildgaard, vor Mand, Raad, Statholder udi vort Rige Norge og Embedsmand paa vort Slot Agershuus.

x