Kilder om Campementet på Bergsløkken 1764-1795 (nå Kampen)
Oslos historie © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 2000-2002. Utgave 09.10 2002.
Se også er summarisk beskrivelse hos Lars Kiærland: Ekserserplasser i og ved Oslo i gamle dager, Norsk militært tidsskrift 1936, s. 400-406.

2. Grund-Teigning af Bergsløkken beliggende uden forstaden Grønland ved Christiania, 1764.

3. Plan Af Bergs-Løkken beliggende uden forstaden Grønland ved Christiania, 1764

4. Utdrag av diverse skriv 1778 om anleggelsen av Campementet 1764

5. Utdrag av rapporter fra "det i aaret 1766 holdte Campement" for den norske hær

6. Rescript 26 januar 1780 (til General Jndqvarterings-Commissionen i Christiania) om økte avgifter til eksersérplassen på Bergsløkken

7. Rescript 15 mars 1795 (til Stiftsbefalingsmanden og Biskoppen over Agershuus Stift) angående arvefeste til Christiania by på biskopens gård Etterstad, til eksersérplass

8. Appendix 1834

Riksarkivet, Militærarkiver, Kommanderende General II C (KG II C). Generalitets- og Commissariatscollegiet, pk 291, Brev fra Det Nordenfjeldske gevorbne Infanterie Regiment 1774-1779, Legg: Nordenfieldske gew: Jnfanterie Regiments Brev Pro Ao 1778.

Copie

Pro Memoria !

Det er bekiendt at hverken for den her i Aggershuus Fæstning værende Garnison, eller for den om og ved Christiania værende Liv-Battaillon af det 1te Aggershuusiske Regiment, er nogen munster eller Exerceer Plads hvor een Battaillon en Corps kand manøeurere, langt mindre campere, som bemelte Aggershuusiske Battaillon til General-Munsteringer bestandig maae giøre, den paa Hovedtangen værende Parade Plads er til Exercice alt for liden, som ved hans Kongel[ige] Maj[este]ts allerhøyeste nærværelse her i Landet 1749 noksom er befunden, da af de den tiid her forsamlede Batailloner neppe hver i sær kunde presenteres nogen Exercice paa staaende Foed, langt mindre marchere, ind sige en Corps.

Og som Vi nu have erfaret, at en deel af Hans Majts her omkring Christiania tilhørende Enger og Jorder skal bortsælges, saa have vi paa den saa kaldede Bergs-Løcke udseet, den øverste deel beliggende paa den Nordvestre Siide mod Tøyen Eyendeeler, fra høyden af ved Proste Engen, i liige Linie med den der-ved indhegnede Løcke til Haafvind bækken, til en Munster og Exerceer-Plads for Aggershuus Fæstnings Garnison, og det 1te Aggershuusiske Regiments Liv-Battaillon, hvorpaa sidste tillige kand campere, ja i tilfælde og det heele Regiment denne Plads hvorover vi herved en Ritz insinuerer, er kun af liiden Jmportance, da Grunden over alt bestaaer af skottberg, undtagen nogle smaae Myr- eller Morast-Sumper i den indhegnede Løcke, og derfor ey kand være hans Mayts til stoer afgang i hvad for den gandske Bergs-Løcke kand blive givet, men derimed vilde falde langt meere bekostelig aar enten en Plads skulde kiøbes eller leyes, hvilket sidste og vil blive fast umuelig at bekomme.

Vi ansøge derfore gandske hørsomt og ergivenst, at Det Kongl. Norske Krigs Directorium vilde forestille, at bemelte Plads paa Bergs-Løkken maatte til Execeer og Munster Plads blive fradeelt den øvrige Eng, og saadant libhaberm forinden eller ved Auctionen over forommeldte Hans Mayts Enger og Jorder, som til nest-omstundende 4de Juulii er ansadt, blive tilkiende givet, samt og at der til denne Plads udfordres en Vey over den saa kaldede Proste Eng for Eener-hougen kaldet, efter den over denne Eng til Bergs Løkken allerede værende gangstie, som vi ligeleedis ansøge maatte bevilges saae breed, at et Zug en Front kand marchere, hvilken ogsaa vil være nødvendig for Generalitetet og Munster Herrene, for derover at kunde passere, som over alt ikke kand blive noget betydelig Tab for Hans Mayts Casse.

Christiania den 22de Junii 1764.

Von Schnell. Poumeau. In fidem, Widing.

Riksarkivet, Kartsamlingen, KG II 39, 1764. [Nedenfor gjengis kun teksten på kartet, ikke selve kartet!]

Annotation.

Bergs-Løkken, Ligger temmelig Høyt og har en tør Haard og fast Bund; Den dyrkede Deel deraf er mager og lover, ikun en ringe avl, paa dens Østre Side løber Hovie Bekken over en stened grund, som fører et klart og got Vand, og langs med denne er Plaine til en Battaillons Campement. Jsær Havnen ere beqvemme Sletter i mellem de smaa Høye hvor adskillige Evolutions og Manoeuvres kand foretages.

A.B.C. Er et stykke Jord som findes under samme jndhægning med Bergs-Løkken, men tilhører Tøyen-Gaard, hvilken ike forlanges.

[Bergs-Løkken, Fæe-Havnen, Bokke Løkken, Provste-Engen, Hovie-Bæk, D]

[baksiden]

DD. bemærker den Fodstig over Provste-Engen, som ansøges, maaatte tillades Garnisonen at marcheres fra Christiania til Exerceer-Pladsen for at spare Folket for Fatiguen af den Lange alfar Vej.

P.S. At Heele Provste-Engen forlanges aldeeles intet andet, end tilladelse at marchere den paa Cartet beteignende Vej, altsaa er ike den Ottende Deel af bemelte Eng, som i Auctions Placaten nævnes sub. No 7 tillige med Bergs-Løkken indbefattet i ansøgningen, ej heller forlanges den paa Cartet beteignende Bokke-Løkke endskiønt den stedse tilforne har ligget under samme forpagtning med Bergs-Løkken og derfor og offte kaldes Nedre Bergs-Løkken. Græsgangen for Creaturene kand ligeledes continuere som forhen endskiønt Bergs-Løkken udviises til Exerceer-Plads.

Schnell. Poumeau. in fidem Christen Waarberg. Regim. auditeur.

Sub. Lit. B. ad pag. 13.

[blyant: Jfr skrivelse (felles) fra Nordenfjeldske gev. regiment og 1. Akershusiske inf. regiment av 22/6 1764 til Krigsdirectoriet [KG II C. 291]

Riksarkivet, Kartsamlingen, KG II 40, 1764. [Nedenfor gjengis kun teksten på kartet, ikke selve kartet!]

ad pag: 13. ad No 698

Annotation.

A. Den Dyrkede Deel af Bergs-Løkken.

B. Græsgange eller Fær-Haver, henhørende til samme Løkke. C. Et Stykke Agerland som reserveres.

D. Huus Mands Plads under Bergs-Løkken.

E. Proste-Engen.

F. Den forhen ansøgte Vej over Proste-Engen.

G. Den Nedre Bergs-Løkke.

H. Et stykke Jord tilhørende Tøyen-Gaard.

[Hovie-Beck; Hovis-Beck]

Riksarkivet, Militærarkiver, Kommanderende General II C (KG II C). Generalitets- og Commissariatscollegiet, pk 291, Brev fra Det Nordenfjeldske gevorbne Infanterie Regiment 1774-1779, Legg: Nordenfieldske gew: Jnfanterie Regiments Brev Pro Ao 1778.

No 517, den 4. juni 1778:

[- - -] betreffende den behøvende deel af Bergsløkkens ibrugtagelse til Regimentets nu forhaande wærende Excercitie, [- - -].

No 517 Sub Lit A, 3.6 1778:

det i Aar 1764 optagne og af -- Cart

[- - -] en jndhøgning der afskier regimentet frie adgang fra Høyden af Bergs Løcken ved ProstEngen, over den dertil stødende Løcke indtil Haavind Bekken [- - -] dog udtrykkelig i foranbemelte Forestilling til det Nordske Krigs Directorio under 21de Junii 1764, er udseet til en Munster- og Excercer-Plads for Aggershuus Festnings Garnison og det første Aggershuusiske Regiments Liv-Battaillon.

Gl No 628, Pro Memoria, 20.8 1778:

[- - -] Christianiæ Garnisons Excercice Plads Berge-Løkken [- - -] det udi Vice-Stadtholderens Forestilling af 12 Januari 1765, som den allernaadigste Resolution og det Kongelige Skiøde har til grund, heder: Den af Krigs-Directorio udseede Plads. [- - -] Berørte Cart eller grundtegning Litr B anviiset tillige en Fodstie over ProvstEngen til Garnisonens Marchering til og fra den beskrevne Excercer-Plads,

Riksarkivet, Militærarkiver, Kommanderende General I, ca 1700-1767, D, Pakkesaker,

Pengesaker II, pk 93, litr h: [Gammel vedlengende seddel fra samtiden:] No 709. Betreffende de i 1766 holdte Campements. [påskrift:] Rapporter fra Regimenterne om de Officierer som havde været nærværende ved det i aaret 1766 holdte Campement. [Brev til Det Kongelige Nordske Kriigs Directorium i Christainia].

[- - - ]

• Af det 1te Syndenfieldske Dragon-Regiment [- - -]

• Af det 2det Syndenfieldske Dragon-Regiment [- - -]

• Det 3die Søndenfieldske Nationale Regiment Dragoner [- - -]

• General Major von der Osten, Trondhiem [- - -]

• Af det Nordenfieldske Dragon-Regiment [- - -]

• Af det 1te Aggershuusiske National Infanterie Regiment [in Juny Maaned 1766] [- - -]

• Af det 2det Aggershuusiske Infanterie Regiment [- - -]

• Af det 1te Oplandske Nationale Infanterie Regiment [- - -]

• Af det 2det Oplandske Regiment [- - -]

• Af det 1te Smaaleenske Nationale Infanterie Regiment [- - -]

• Det Andet Smaalehnske Nationale Infanterie Regiment [- - -]

• Af det 1te Trundhiemske Regiment [- - -]

• Af det 2det Trundhiemske Nationale Infanterie Regiment [- - -]

• Af det 3die Trundhiemske Infanterie Regiment [- - -]

Fr. Aug. Wessl Berg: Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegial-Breve for Norge i Tidsrummet 1660-1815. II, 1746-1780 (Christiania, 1842), s. 818.

Ang. At af den sparede Beholdning af den reglementerede aarlige Jndqvarterings-Skat* maa af General-Jndqvarterings-Cassen godtgjøres Christianias Magistrat fra 1 Jan. afvigte Aar 15 rdlr aarligt Tillæg for Mynster- og Exerceer-Pladsens Udvidelse, og samme at maatte anføres i det aflæggendes Regnskab, over Jndqvarterings-Udgifterne ved samtlige Garnisoner i Norge; samt at der over denne udvidede Exerceer-Plads skal optages et Situations-Kart in duplo, hvoraf det ene skal tjene de Civile, og det andet de Militære til Rettesnor for Fremtiden**. (Da Garnisonen i Christiania har paa den ved samme værende saa kaldte Bergsløkke været aarviist Mynster- og Exerceer-Plads, hvorfor Byen har betalt Eieren 25 Rdlr aarlig, men nu værende Eier Gen. Major Sehested har, da Garnisonen nu er bleven forøget, og altsaa behøver større Plads til sine Marcher og Evolutioner, forlangt for Pladsens Udvidelse endnu 15 Rdlr aarlig.)

* Cfr. Rescr. 11 Sept. 1776

** Cfr. Rescr. 13 Marts 1795.

Fr. Aug. Wessl Berg: Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegial-Breve for Norge i Tidsrummet 1660-1815. III, 1781-1796 (Christiania, 1843), s. 752-753.

Gr. J Ansøgning have Christiania Kjøbstads Repræsentanter meldet, at den saa kaldte Bergs-Løkke** har fra Aaret 1762 været brugt til Exercere-Plads for Garnisonen der i Byen; men at, da denne ikkun er fæstet af Eieren til Brug for Mai og Juni Maaneder, som da vare bestemte til Exercere-Tid, og Øvelserne nu vedvare til Høsten, samt ere i den senere Tid forandrede saaledes, at de udfordre større Plads end forhen, har Garnisonen forlangt, at Byen vilde forskaffe en Plads, som til alle fornødne Tider kunde være til dens Disposition. De have derhos berettet, at en saadan Plads nu er udseet paa den nær ved Byen beliggende Gaard Etterstad, som er Agershuus Bispestol beneficeret, og at Enken Jngeborg Waaler vel har Livsfæste paa denne Gaard, men at hun er villig til at fratræde sin Bygsel-Ret, og i Tilfælde at Biskoppen som Beneficiarus af Gaarden tillades at fæste Samme til Byen for bestandig, da at indgaae ny Contract med den under følgende Vilkaar:

• 1) at hende, for at fravige bemeldte Contract med Biskoppen, skulde udbetales 500 Rd.;

• 2) at hende ved lovlig Contract skulde tilstaaes Brug af alle Bygninger, samt den allerede udviste Jord af Ager og Eng (som nærmere ved et formeligt Kart blev at fastsætte) tilligemed Benyttelse af Havnen paa den hele Gaard, naar de Militære ei bruge Samme, imod at betale til Byen aarlig 10 Rd.; samt at vedligeholde Huse-Bygningerne og Gjærdesgaardene, saavidt Eiendommen tilkommer; hvilken Rettighed ogsaa skulde strække sig til hendes Børn efter Hendes dødelige Afgang, imod aarlig Afgift af 20 Rd. til Byens Casse; og

• hun og Børn alene, og ingen Anden, blev berettiget paa eller ved Pladsen at holde for de Militære fornødne Marketenterie, saa længe d eupaaklageligen afholdt Samme. Biskopen har Jntet derimod, naar til Bispestolen erlægges 60 Rd. aarlig, og Magistraten paaseer, at Gjærderne imellem Etterstad og Nygaard blive holdte i forsvarlig Stand; og Stiftamtmanden anseer det fordeelagtigt for Bispestolen.

Biskop Schmidt maa for sig og Eftermænd i Embedet til Christiania By udstæde et bestandigt Arvefæste paa den Agershuus Bispestol beneficerede Gaard Etterstad, imod at derfor af Byen aarlig svares til Beneficiarius 60 Rd.*** og der indrettes den fornødne Exercere-Plads for Garnisonen.

* cfr. Regl. 25 Dec. 1767 $ 24.

** Nemlig den Deel deraf, som man har kaldet Kampen, cfr. R. 26 Jan. 1780.

*** D.e. 48 Spdlr. Ifølge Lov 14 Juni 1816 $ 26.

I flere av Akers manntall fra 1830-årene (Oslo byarkiv, Aker manntall, nr. 1) skrives stedets navn som Campen.

.