Slaget ved gården Kringen i Sel anneks, Vågå prestegjeld, Gudbrandsdalen, den 26. august 1612: Samtidsberetninger og folkeminneopptegnelser fra 1732
Kilder til Gudbrandsdalens gårds- og slektshistorie 1500-1700 © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 2003. Utgave 02.03 2003.

Nr. 1. Rapport om Skottetoget, 17. september 1612

Riksarkivet, Danske Kanselli, Saker ekspedert ved åpent brev/ missiv, med innlegg og henlagte saker, 17.9 1612 (Fra DRA juni 1996. Tidligere signatur: DK B 160, Indlæg til registre og tegnelser samt henlagte sager. Tidligere trykt i Kjell Bondevik: Studiar i norsk segnhistorie (Oslo 1949), s. 9-11. Den vedlagte teksten er ennå ikke kurrekturlest og inneholder derfor noen lesefeil.

[Påskrift]

Erlig och Welbiurdig Manndt Christenn Friiss till Barrebye, Kong Maütz.s Cantzeller, woris besønderlige goede wenn, Ganndsche wennlig tilschreffuend.

Lit: H.

Worriss Gandsche wenlig helsenn meth och aldtid forsendt med wer Herre, Kieere her Cantzeller, Befinnderlige goede wenn, Wy Betacker Cantxlern wenlig

Huorledis alt wngefær, denn 19 eller 20 Augustj sidst forledenn, er tuende Skodsche Skibffuer indkommen wnder Romsdallen wdj Bergennhuus Lehen, med ett antall Krigsfolck, Och der satt dennum wdj Land, Huar samme Skibffuer haffuer hafft hiemme, och huem

Och strax anden dagen effter de ankomb, haffuer debegiffuid dennem ind wdj Landitt, och faritt saa forett Landweyen offuer ett field kaldis Mærretoppen. Ther saa der indkommen wdj Gultbrandtzdallen, som er sønden fieldtz her wdj Aggershuus Lehenn; Och haffuer de taget tuende bønder wdj Romsdallen till Weye wiiser med dennem; Huilckett der en aff Kong Maytz: Leensmand wdj Waage prestegield, som ligger wdj forschrefne Guldbrandzsallens fougderie, wed naffn Lauritz Hagge, dett haffuer fornummidt, Haffuer hand strax opmaanidt meenige Bønder och Almue, wdj de tuende Gielde, Læsøe och Waage, Och Røcht med samme schotter, och wdlenndische Krigsfolch Och der hand fornamb dennem att werre sif for stercke, haffuer hand 2 eller 3 dage, altt Røcht och werrit for dennum wdj weyen, Dog indted med dennum schiermetzeritt, eller slagett; Menns midler tiid haffuer sitt bud hoss almuen wdj neste anliggende tuende Sogner wed naffnn Froen och Ringeboe gield, Huilcke strax er kommen hannem till hielp, Och der de saa ere samblede, haffuer hannd werritt fierre hundrett och femb mandt sterck, Och saa farritt fortt for dennum wdj weyenn, indtill hand fant sinn fordeell paa ett field kaldis Kringellen, wdj Waage sogenn liggendis, Huor de endeligenn schulle forby, Och haffde dennum saa indklembt, emellum klippen paa den enne siide, och enn stor Elff, dicht der hos paa denn anden siide; Vdj huilckett fordeell hannd stillfugendis haffuer sig wdj Skoffuenn beleigritt, Och sinne medhaffuende folck heenlagtt, indtill saa lennge dett wdlandiscke Krigsfolck, er didt ankomne; Dog icke formoditt eller wist andet end dett Norsche Krigsfolck, vaar altt wdj weyenn for dennum hentreckidt.

Der forschrefne Lauritz Hagge saaledis sin sag nu haffde anstillett, och sinn fordeell seett, Haffuer hand med enn anden Leensmandt, aff Ringeboe, wed naffn Peder Ramkleff, med dierris folck, samptligen schøtt ind paa de fremmede Krigsfolck, och paa halffanden tiimis tiid att giørre, dennum allesammen ihielschøt, Och huilcke som icke bleffue schøtt, haffuer giffuid sig wdj Elfuenn, sig att Saluere, Och der bleffuenn drocknid, Och huilcke aff dennum Leffuendis offuer Elffuen komb, bleffue dog aff Bøndernne paa samme siide strax ihielslagenn, som altsammen scheede och er sig tildragett, denn 26 Augustj seenist forledenn.

Huilcked fremmede Krigsfolck wij Permesreker(?) aff bønderne, som haffuer werritt fielffue med, wdj samme slag, och de døde och slagne folck, haffuer begraffuedt och taltt, schall wist haffue werrit i dett Ringeste halffsiette hundrett Manndt, Enddog desse schotter som ledduendis bleff, som ere tilsammens 18, icke wille bekiennde dennum widere end halffierde hundrett mand i dett høyeste sterck att haffue werritt, Menns der dog slagett stoed, bleff der fangen jct xxxiiij schotter, huilcke de strax om anden dagenn ihielslog och schiød, wnndertagendis desse atten forschreffuit staar, Siggendis till huer andre, att Kong Maytz haffde noch att fødde wdj samme atten, Dog en partt aff dennum warre saare, och en partt haffde kullernne i liffuit, der de hiid ankomb, Aff Huilcke forschrefne 18 soldatter wij nu nederschicker de trende fornembste, som er enn Captein wed naffn Allexander Ramsy, Och hans Luttenandt wed naffn Jacob Nannspange, huilcken tilforn haffuer werritt baade wdj Danmarck och Suerig, Och paa dette dierris Tog haffuer ladett sig bruge for enn Tolck.

Denn trende heder Herrich Bryss, huilcken schall haffue ladett sig bruge effter hanns berettninngh, for enn Krigsmannd, baade wdj Holland, Spanien och Wngern; Hvad de øffrige 15 personer anlanger, haffuer en partt strax tagett tieniste hos gaatt folck her wdj landett, en partt haffuer ieg strax nederskickett till Elfborigh, huilcke goduilligen will begiffue sig till Kong Maytt wnder Jørgen Lungis Regimentte; Hvad widere particularitet sig wdj denne handell haffuer tildragett, er altsammen aff dieris egen Relation som forschrefuit staar, att thrfarrt(?), Huis kundschabff mand kunde haffue aff de breffue hos dennum haffuer werrit, kand wy indted omschriffue paa denne gang, Thj der de bleffue fangede, haffuer bøndernne tagett alle samme breffue till sig, huor effter wij nu haffuer worris wisse budsch huad der aff kand wdkundschabffuis, saa svart wij dennum bekomme, schall Cantzleren strax bliffue tilschickett, Och huis wij for wore personer kunne tiene Cantzlern till ære, gode och wilge, schall han aldtid finde os der till Redebones, Will ther meth haffue Cantzlern Gudaldmegtige befallet.

Actum Aggershuus den 17 September 1612.

Enwoldt Krusse Egen handt, Oluff Galde Egen hand, Peder Jffrss. Egen handt.

Nr. 2. Rapport om Skottetoget, 3. oktober 1612

Riksarkivet, Danske Kanselli, Henlagte saker og diverse, Norske henlagte saker, 3.10 1612. Tidligere trykt i Chr. C. A. Lange og E. Sars: Nye Bidrag til Kalmar-Krigens Historie, i: Norske Samlinger, bind 2 (Christiania 1860), nr. 14, s. 288-90.

[Påskrift:]

Ærlige og velbyrdige Mand, Christian Friis til Borrebye, kgl. Maj.s Cantsler, og Breide Rantzow til Rantzowholm, hans Maj.s Stadtholder, vores besynderlige gode Venner ganske venligen tilskrevet.

Vores ganske venlige Hilsen nu og alltid forsendt med vor Herre! Kjære Venner, vi betakke Eder venligen for beviist Gode, hvilket vi alltid igjen forskylde ville med alt, hvis I kan have Ære og Godt af.

Kjære Venner, vores seneste Skrivelse til Eder formelder, at saasnart vi finge Besked fra Fogden paa Guldbrandsdalen om hvis Breve som fandtes hos de Skotter, som bleve slagne og fangne der sammesteds, skulde vi Eder dennem tilskikke, om der iblandt kunde findes nogen visse Kundskab om deres Anslag og Beverbing, saa sende vi Eder nu derhos alle samme Breve saa mange som vi bekommet have. Og troe vi ikke, at derudi findes noget, som udi de Maader kan haves nogen Underretning af, saa vidt som vi derudaf have formærket; thi her er ingen, som perfect samme Breve læse eller fortolmesse kan.

Os er nu nyligen tilskrevet og tilkjendegivet, at deres rette Øverste og Capitain, om hvilken Persons Leilighed den skotske Relation, som Skotterne selv bekjendt have, (vi Eder senesten tilskikkede om formelder) skal nu være udkommen udi Søen med 4 Skibe med Krigsfolk besatte, udi lige Mening som de andre at ville Folkene udi Land sætte et Sted her i Riget og siden dermed ind udi Sverige dennem begive, hvilket Fogden paa Sundmør haver tilskrevet Lauerdtz Gramb, som er Foged paa Guldbrandsdalen. Det synes dog ikke vel sandt at være, efterdi kgl. Maj. af England dennem det haver forbyde, som af forskrevne Eder tilskikkede Relation videre er at forfare.

Vi have og siden forfaret, at disse Skotter, som bleve slagne og fangne paa deres Indtog her udi Landet, aldeles intet have brændt, myrdet eller ødelagt verken udi Romsdalen eller udi Guldbrandsdalen, uden allene en dansk Mand, som boer paa Romsdalen, ved Navn Søfren Settnes; fra hannem have de taget et Skriin fuldt med adskillige Sølv- baade Kander, Belter, Stabbe og andet sligt gjort Sølv mere, hvilken Mand nu nyligen haver været udi Guldbrandsdalen hos Fogden sammesteds og vilde have sit Sølv igjen, om deraf var noget hos de slagne Skotter befunden; dog intet have Bønderne udi Guldbrandsdalen sligt at have bekommet endnu villet være bekjendt. Hvis anderledes herefter findes kan, skal det altsammen hannem igjen blive tilstillet. Og var forskrevne Skotter deres Forsæt at ville have taget deres Vei ind udi Sverige igjennem Guldbrandsdalen over et Fjæld, kaldes Østerdalsfjæld i Tønseter Gjæld, hvilket altsammen de have kunnet fuldkommen paa 5 Dages Tid i det længste, haver Gud allermægtigste ved dette Nederlag dennem . . . . . . . . . . . . . . . Af det norske Folk blev alene skudt . . . . . . . . . . . 6 Karle og 10 eller 12 noget saa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . bliver ved Livet. Dette . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ligen ville lade vide. Og gjøre vi for vor Person alltid gjerne, hvis Eder til Villie og til Ære kan være: befalende Eder hermed Gud allermægtigste. Actum Aggershuus den 3 . . . . . . bris 1612.

Envold Kruse E.H. Anders Green m.e.H. Oluff Galde E.H. Peder Iffuersen E.H.

[Påskrift:]

Envold Kruses etc. Brev redd. Haffn. 4 Novembr. 1612. Angaaende de Skotske Krigsfolk etc.

Nr. 3. 1665

(...)

Nr. 4. Sogneprest i Vågå herr Anders Munchs notis i Kallsbok for Vågå 1732
Fra Kallsboka for Vågå prestegjeld, i Statsarkivet i Hamar, Vågå sokneprestembete, Kallsbøker, nr. 1.1732-1822 [fra innledningen av kallsboka i 1732 med historikk om bygda og prestekallet]:

21. Anno 1612 blev Oberste Jørgen Zinchel, da hand kom fra Romsdahlen med 900 Mand for at Conjungere sig med de svenske som laae ved Baare kirke, overfaldet av bønderne udi Kringelen, og Totaliter slagen med alle sine, undtagen hans frue og 3 haands verksfolch, som bønderne haver nadig.

Nr. 5. Fra Kallsbok for Fron (1732)
Fra et samlebind i Statsarkivet i Hamar, Fron sokneprestembede, med blant annet Kallsbok 1723-1850, sannsynligvis skrevet 1732. Kildeopplysningen er gitt 1.3 2003 av Bjørn Terje Moldal, Skjedsmo, (leder i Kvam Historiske Forening).

Fol. 10: Oberste Zincler begrafen, som faldt i sidst slag ved Kringelen 2 mile Norden for samme Kirke, De Bønder af Gudbrandsdallen slog den Skotske trop all marchert.

.