Indføds-Retten, hvorefter Adgang til Embeder i Hans Majestæts Riger og Lande forbeholdes alene de indfødte Undersaatter, og dem, som derved lige agtes. Christiansborg Slot den 15. Januarii 1776.

Innvandrerarkivet © Tore Hermundsson Vigerust, Oslo 2001.

Utgave 30.08 2001. Etter originaltrykk, publisert 29. januar 1776, i Riksarkivets bibliotek, Forordninger Placater m.v. 1613-1814, bind 33 (1776-1778), bl. 5-10 med etterfølgende Placat av 15.2 1776, bl. 11-12.

At det har længe været Vor Beslutning, ved en Grund-Lov under visse og fornødne udtrykkelige Jndskrænkninger at fastsette, at alle Embeder i Vore Stater, Hof-Geistlige, Militaire og Civile, af stor eller liden Betydenhed, ei kunne eller skulle gives til andre end indfødte Landets Børn, og dem, som dermed lige kan agtes; Billigheden selv vil, at Landets Børn skal nyde Landets Brød, og Fordelene i Staten falde i dens Borgeres Lod. Alle Tiders Erfaring har og lært, at i et Land, hvor Ungdommens Opdragelse besørges, mangler aldrig duelige Folk, naar Regenten søger dem. Ogsaa kan Vi med Fornøielse kalde for Tankerne Vores Fædrenelands Historie, fordi den kan af alle Stænder fremviise Mænd, som have tient, æret og reddet Landet, og med den ædleste Beslutning til deres udødelige Berømmelse opofret sig for Kongerne, Vore Forfædre, til at herliggiøre eller haandthæve deres Regimente. Derfor have og Kongerne ømmeligen elsket deres Folk, og igien haft paa dets tillidsfulde Kierlighed de stærkeste Prøver, altid tilrede, naar de have været meest fornødne og Tiderne høist farlige.

Alle disse Betragtninger have født og vedligeholdt hos Os det Forset, ved en høitidelig og uforanderlig Anordning at forsikre Landets Børn Landets Embeder. Thi omendskiønt Staten har haft, og Vi endnu i Vores Tieneste have Fremmede, der med en priselig Nidkierhed have tient, og den Dag i Dag er til Vores fulde Fornøielse, tiener Os og Staten, kan Vi dog ikke andet end følge Billigheds, Kierligheds, ja Samvittigheds helligste Lov, naar Vi, efter at have giort, og videre at ville giøre gode Anstalter til Vores egen Ungdoms Duelighed, nu i saa Landsfaderligt et Øiemeed byde og befale:

1. Det skal fra denne Lovs Dag af agtes som en nødvendig Egenskab til at faae i Vores Riger og Lande Embeder og Tienester, af hvad Navn nævnes kan, være sig ved Hoffet, eller i den geistlige, civile og militaire Stand, at Personen er fød i Vore Stater, eller af saadanne indfødte Undersaatter, som paa Reiser eller for Vores Tienestes Skyld kunde være ude af Landet. Til den Ende skal Vore Collegier eller hvo til Os Forestilling giøre om Embeders eller Tienesters Besettelse, ligesom og alle andre, der have Ret til at udnævne til nogen Tieneste i Staten, under Vores Unaade nøie agte paa, ikke at foreslaae andre end Danske, Norske og Holstener, eller hvem derved lige agtes, og i alle Beskikkelser, Breve og Bestallinger skal udtrykkeligen indføres, at Personen har de Egenskaber, som efter denne Vores uforanderlige Anordning ere fastsatte.
2. Lige ved Jndfødte skal agtes alle De, som den 29. Januarii 1776, allerede ere i Vores og Statens virkelige Tienester og Embeder, skiønt de ikke ere fødte i Vore Lande.
3. Lige ved Jndfødte skal videre agtes og ansees alle de af fremmed Fødsel, som allerede eie og besidde, eller herefter ved Arv, Giftermaal, Kiøb eller paa anden lovlig Maade komme i Besiddelse af Jordegods eller andre faste Eiendommme, i det mindste af 30000. Rdlrs. Værdie, være sig complette Sædegaarde i Danmark, Jern- eller andre Verker og Eiendomme i Norge, Jordegodse i Holsten, samt Plantager paa Vores vestindiske Øer, eller og erhverve sig, i det mindste till 10000 Rdlrs. Værdie, Gaarde eller Fabriker i Vores danske, norske og holstenske Kiøbstæder, ligesom og Manufacturer og Fabriker paa Landet, hvor samme findes og tillades; Dog at disse Eiere ved lovgyldige Beviser klarligen gotgiøre, at Eiendommene ere dem selv, saavit denne Sum angaaer, tilhørende.
4. Lige ved Jndfødte skal fremdeles agtes de Fremmede, som boesette sig, og blive her i Landet, og ved rene og gyldige Beviser legge for Dagen, at de eie og have staaende i Vore Compagnier eller anden Vore Rigers Handel 20000. Rdlr.
5. Lige ved Jndfødte skal endelig agtes:
a) De Lærere, som fra fremmede Stæder kunde indkaldes til Vores Universitet i Kiel, til St. Petri Kirke i Kiøbenhavn, til Missionen i Tranquebar, eller og til de i Vore Stater værende reformerte Menigheder, samt
b) De fremmede Fabriqueurer, Konstnere og Mestere, som til et og andet nyt Anlæg eller Jndretning kunde i Vore Stater behøves.
c) Hvervinger vedblive, som hidtil; De sig ved Tapperhed i Vores Tieneste udmærkende Under-Officierer og Soldater forbeholde Vi Os at belønne.
6. Alle Fremmede, som efter ovenstaaende 2. 3. 4. og 5. Artikle skal agtes og ansees lige ved Jndfødte, og nu ere i Vores Lande eller i Vores Tieneste, have inden et Aar fra denne Anordnings Bekiendtgiørelse at indkomme til Vores Danske Cancellie med deres allerunderdanigste Ansøgning, at dem Naturalisations-Brev maa forundes, saafremt de ikke allerede have det, hvilket og for disse gratis skal udstædes. Alle de, som ikke iagttge eller giøre dette, blive af Os uden Forandring at ansee, som de, der selv have udelukt sig fra den Adgang til Embeder, Vi her havde tiltænkt dem.
7. De Fremmede, som herefter ankomme i Vore Lande, og i Overeenstemmelse med 2. 3. 4. og 5. Artikle kan vente sig Jndføds Ret, have allerunderdanigst at søge mod de sædvanlige Afgifters Betaling Naturalisations-Brev, førend de lige med Jndfødte maa haabe sig Veien aabnet til Embeder.
8. J Henseende saavel til Vore Pager, som til Cadetterne ved de tvende militaire Etater, ville Vi, ligesom Vi og herved udtrykkeligen fastsette, at intet Barn, uden det, der er eller kan agtes for Jndfødt, skal og maa dertil antages; Fuldkommen forvissede om, at Vores Kongelige Huus vil til alle Tider med sine Pager helligen følge samme uforanderlige Regel, og i Almindelighed giøre sig det til en kier Lov, ikke ved Hoffet af noget Kiøn at anvende uden Personer, der ere eller kan regnes for Jndfødte, ligesom Vi og herefter vil have alle Stifter og Klostere i Vore Stater forbeholdne eene og allene for Fruer og Jomfruer af Landets Jndfødte eller dem, som derved lige agtes.
9. Alle de Fremmede, som ikke efter forestaaende 2. 3. 4. 5. Artikle kan eller skal ansees lige ved Jndfødte berettigede til Forfremmelse og Embeder, have dog lige med dem fuld Frihed til at boe og nære sig i Vore Riger og Lande paa alle de Maader, som Vore Love og Forordninger det tillade, og hidtil tilladt have, og der at nyde al den Skyts og Agtelse, som enhver af en christelig og mild Regiering kan efter sin Stand vente, ligesom og deres her fødte Børn, nar de her i Staten forblive, tilhobe skal agtes og ansees fuldkommen for Jndfødte. Ogsaa udelukker ikke denne Vores Anordning nogen i sit Laug eller Amt fra at blive i sin Orden Laugets Oldermand, Forstander eller andet saadant.
10. Da denne Vores her bekientgiorte Villie og Anordning er grundet i den uforanderlige Retfærdighed og i det naturlige Baand, som Arve- og Enevolds-Kongerne her i Riget have med Deres Folk: saa ere Vi overbeviste om, at Regenterne stedse vil følge samme Tænkemaade, og derfor erklære Vi denne Vores Anordning for en uforanderlig og ubrødelig Lov i Riget, den Vi som Konge og Fader paalegge alle Vore egne Descendenter helligen at følge, og aldrig at vige fra, med mindre et saadant høistbetydeligt og for hele Staten sær vigtigt enkelt Tilfælde, som al menneskelig Forsigtighed ikke kan forudsee, skulde indtræffe, der kunne giøre en Undtagelse i denne Grund-Lov uomgiengelig nødvendig, hvilket dog i saadant Fald aldrig skal drage til Følge, eller svække denne Anordnings Kraft og stedsevarende Virkning.

Af samme Omhue for Vores Fædrene-Folk, og for at handthæve det i den naturlige Ret, som Vi ved denne Vores Lov have villet fastsette, have Vi bedet Vores Elskeligste og Eneste Broder Hans Kongelige Høihed Arveprindsen at udstæde for Sig og Sine Descendenter en Forsikrings-Act, at, om Arvefølgen skulle engang efter Guds Villie komme til den anden Linie i Vores Huus, denne naturlige og billige Lov da ligefuldt skal være og blive en Grund-Lov : hvilken Act og Vores Kiere Herr Broder med største Fornøielse haver under denne Dags Dato udstædet, og hensendt til Bevaring i Vores Archiv. Ligesom Vi og ville, at tvende af Os Selv underskrevne ligelydende Originaler deraf skal ved Konge-Loven henlegges.

Thi byde og befale Vi hermed Vore Collegier, og dem, som i foregaaende 1ste Artikel ere nævnede eller derunder forstaaes, nøie at vaage over denne Lovs Iagttagelse, og omhyggeligen at vogte sig for sammes Overtrædelse; Givet paa Vort Slot Christiansborg udi Vores Kongelige Residentz-Stad Kiøbenhavn den 15. Januarii Anno 1776.

Under Vor Kongelige Haand og Signet.

Christian R.

O. Thott. Luxdorph. P. Aagaard.

Placat angaaende hvad de, som søge Betieninger, eller derpaa udgivne Bestallinger, i henseende til Jndføds-Retten have at iagttge. Christiansborg Slot den 15de Februarii 1776.

Vi Christian den Syvende, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, etc. etc. Giøre alle vitterligt: At eftersom Vi ved Jndføds-Retten af 15de Januarii sidstafvigt dens 1ste Artikul iblant andet have anordnet, at alle Vore Collegier eller hvo til Os Forestilling giøre om Embeders eller Tienesters Besettelse, ligesom og alle andre, der have Ret til at udnævne til nogen Tieneste i Staten, skal under Vores Unaade nøye agte paa, ikke at foreslaae andre end Danske, Norske og Holstener, eller hvem derved lige agtes, og at i alle Beskikkelser, Breve og Bestallinger udtrykkeligen skal indføres, at Personen har de Egenskaber, som efter samme Vores Anordning fastsatte:

Saa, foe end videre at see saadant iværksat og til Efterretning for alle Vedkommende, have Vi Allernaadigst funden for got hermed at byde og befale, at alle de, som herefter hos Os Selv enten umiddelbar eller igjennem noget Vores Collegium søge Befordring til Embede, skal i deres Memorialer anføre enten som Jndfødte deres Fødsels Sted, eller som Naturaliserede deres Naturalisations-Brevs Datum, saa skal og alle de, som have Ret til at beskikke nogen til noget Embede eller Tieneste i Vore Stater, være sig Geistlig eller Verslig, udi deres derom udstedende Breve og Bestallinger udtrykkelig indføre, at den af dem beskikkede Person har de Egenskaber, som udi Jndføds-Retten ere fastsatte;

Hvorefter de Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette; Thi byde og befale Vi hermed Vore Grever, Stiftbefalingsmænd, Frieherrer, Biskopper, Amtmænd, Lands-Dommere, Laugmænd, Præsidenter, Borgemestere og Raad, Fogder og alle andre, som denne Vores Placat under Vort Cancellie-Segl tilskikket vorder, at de den paa behørige Steder til alles Efterretning strax laade læse og forkynde. Givet paa Vort Slot Christiansborg udi Vores Kongelige Residentz-Stad Kiøbenhavn den 15. Februarii 1776.

Under Vor Kongelige Haand og Signet.

Christian R.

O. Thott. Luxdorph. P. Aagaard.