Søknad til Kongen fra en nyankommen svensk kvinne i Hof i Solør, som er fremmed og utlending,
om å slippe en idømt bot for å ha slått en norsk kvinne, som hadde bespottet henne, 18. mai 1753,
med vedtak 24 august samme år
Innvandrerarkivet © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 1999-2003. Utgave 30.08 2001. Etter original i Riksarkivet, Danske
kanselli, Norske innlegg nr. 165, juli-desember 1753, legg juli-september. Tidligere utgitt i I postsekken. Brev gjennom 350 år (Riksarkivet 28. April - 30.
August, utstillingskatalog, 1997). Se også Innvandrere i Solør, Østerdalen og Odalens fogderi.
Udi allerdybeste underdanighed, understaar jeg mig ringe oguværdige svenske qvinde Menniske og fra Sverrig nyelig dette aar ankommen til Norge at adspørge mit Brød, at vedlægge denne min allerunderdanigste Suppliqve for Deres Kongelige Majestets Høje Hellige ansigt og føder, i det allerunderdanigst Haab at finde een Allnaadigst Bønhørelse; Sagen allernaadigste Konge er denne: effter at jeg var kommen fra Sverrig til Norge i Soløer Fogderje og Aggershuus Amt indeværende Aar [dvs. 1752] ved Juli Tider, møtte mig den uhæld og Skiæbne, at jeg traf et Norsk qvinde Menniske i bemeldte Solør Fogderie nafnlig Anne Povelsdatter, som fandt Lyst og Behag udi at bespotte og forhaane mig med mange usømmelige og liderlige ord, formedelst jeg var Svensk, der over gick min Skrøbelige Natur at taale og i saa maade slog hende paa øret i tanke at hendes Skiælds ord til mig derved var betalt, uden videre straf derfor at lide, Icke desto mindre blef jeg herfor tiltalt og dømt at betale til Eders Majestets Cassa 9 Rdr, hvortil jeg desvære icke det mindste er ejende, som den efter Fogden Juels anordning ved Lensman og medhafte Mænd giort forretning udviiser, følgelig efter bemeldte Dom for Bøderne arbejde i Fængsel i Christiania Tugt Huus, -
Da som jeg er et ungt Menniske paa 20 Aar nyelig her til landet ankommen, ubekiendt Eders Kongelige Majestets Allernaadigste Lov og Forordninger, at der var straf for deslige Selftagne Rettelse, at skulle bøde, der ellers gierne hafde lyst om det var umeligt at tiene og forblive udi Eders Majestets Rige, der for allerunderdanigste beder og bønfalder Deres Kongelige Majestets af sin Høy priiselig Retfærdighed Mildhed og Naade for denne af mig som en fremmet og udlænding J mod Eders Majestets Lov uvidende begangne forseelse, Allernaadigst for denne Gang til Strafs lidelse maatte vorde Pardoneret, lover jeg herefter at holde mig Deres Majestets lov og Forordninger allerunderdanigst efterretlig og icke deslige gierning mere at øve, Sucker og Beder om een allernaadigst Bønhørelse som efter allerunderdanigst pligt udi allerdybeste underdanig hed Forbliver
Deres Kongelig Mayestets Allerunderdanigste og troepligtskyldige undersaat og aller ringeste tienerjnde
Gaarden Berrig j Hofs Præstegield den 18de May 1753.
[med anne hånd:] Lissa L. P. D. Pedersdaatter.
2. Amtmann baron Christ. Rud. Phil. Gersdorffs innstilling om fullt fritak, 21. juli 1753
Etter original i Riksarkivet, Danske kanselli, Norske innlegg nr. 165, juli-desember 1753, legg juli-september.
Stormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre !
Efter at ieg paa det nøyeste havde informeret mig om beskaffenheden med den mellem Supplicantinden Lisa Peders Datter og Anne PovelsDaatter passerede Tvistighed, har ieg befunden at Supplicantinden av fornevnte Anne Povels Dtter, skal være bleven udførmert med adskillige ærrørige u-beqvems Ord, fordi hun var et Svenskt qvinde Menneske og nyelig her til Landet ankommen, med fleere brugte u-tidige expressioner, hvorudover hun blev salledes overJilet, at hun av Skrøbelighed, har slaget berørte hendes Veder-Part et Ørefigen, uden eftertanke at hun derfore burde udreede nogen Bøder; Da nu Supplicantinden for det øvrige skal føre et Skikkeligt og Freedeligt levnet, samt er hendes Hosbonde og Mad-Moder hvor hun tiener, hørig og lydig, men derhos i saa fattige og usle Omstændigheder, at hun ikke det mindste er eiende til de hende efter Loven idømte Slaagsmaals-Bøders udreedelse, saa indstiller ieg allerunderdanigst til Deres Kongelige Majestets allernaadigste resolution og for godt befindende, om hun, som et Enfoldigt og fremmet Qvinde Menniske, ikke for denne gang allernaadigst maatte blive befried for at avholde samme Bøder med Tugt-Huus arbejde, som den Kongelige allernaadigste Forordning av 6. Decembr 1743 dicterer deslige u-formuende forbryder. Jeg forbliver til min Dødsstund udi allerdybeste Submission.
Deres Kongelige Majestet min Allernaadigste arve Konge oh Herres alllerunderdanigste troe pligtskyldigste tienner Christ: Rud: Phil: B: Gersdorff.
Christiania den 21de Julji 1753.
3. Kanselliets vedtak om halvering av boten, 24. august 1753
Etter original i Riksarkivet, Danske kanselli, Norske innlegg nr. 165, juli-desember 1753, legg juli-september.
[overskrift i venstre marg:]
Om befrelse for at afsone 9 rdr idømte bøder med Tugthuß arbeide
[hovedtekst:]
Lissa Pedersdatter af Hofs Prestegield i Aggershuus Stift andraager, at hun som et Svensk fruentimmer var kommen i fior til Norge at tiene, og da hun blev med meget ærrorige ord skellet af en norsk qvinde slog Suplicantinden hende paa øret i ønske, at hendes skielsord dermed var betalt, Men da Suplicantinden derfor er dømt til at betale 9 Rd i mulct og i mangel deraf at arbeide i Christiania Tugthuus, saa beder hun om allernaadigst befrielse for idømte mulct.
Cammerherre og amtmand Baron Gersdorf erklærer, at Suplicantinden uden at have give nogen anledning er bleven overskieldet af en norsk qvinde, fordi hun var svensk, og har i øvrigt opført sig skikkelig fredelig og hørig mod den hun tiener, hun og desuden er i høist fattige omstændigheder saa indstiller Amtmanden til allernaadigst Resolution om hun ei maatte befries for at afsone samme bøder med Tugthuß arbeide.
[påskrift i venstre marg:]
Cancel: Collegium Jndstilles til Hans Majestet efter Erklæringen
Canseliet Referens Hans Majestet
[ny hånd:]
modereris til halvparten Cons: paa Fordens (?) den 24. Aug. 1753.
x