Religionsfrihet og Jus asyli i Fredrikstads byprivilegium av 25. april 1682
Innvandrerarkivet © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 2002. Utgave 21.10 2003. Se også Innvandrere i Fredrikstad by.
Forbildet for Fredrikstads religionsfrihet var sannsynligvis Fredericias byprivilegium av 11. mars 1682, der artikkel 22 inneholder bestemmelsen om Jus asylum. Se også om bakgrunnen.

Friderichstad Bye adskill: anordninger. Hafn: d: 25 April: 82.

[Vi Christian den Femte, af Guds Naade, Konge til Danmark oc Norge, de Venders oc Gothers, Hertug udi Sleßvig, Holsten, Stormarn oc Dytmersken, Grefve udi Oldenborg oc Delmenhorst,]

G[iøre] a[lle] v[itterligt], at saasom Vor Kiøbstad Friderichstad, paa hvis conservation som en Grentze Festning i Vort Rige Norge, høy magt paa ligger største fare er undergifven, formedelst de mange træhuße oc bygninger, som de nu i nogle aar ere blefven opsatte, da hafuer Vi allernaadigst for got befundet, eftterskrefne forordning derom at giøre, saa os Byen til dends des bedre oc snarrer opkomst, besettelse oc bebyggelse nogen ydermeere frihed at gifve, som følger.

• 1. [utelates her]
• 2. [utelates her]
• 3. Hafuer Vi allernaadigst bevilget at alle Fallerende personer fra andre stæder, som sig der i Byen med deris øfrige gods oc formue virkeligen ville nedsette, bygge oc boe, maae for alle deris Jnde oc udlendiske Creditorers Krauf oc tiltale paa Tie Aars tid være fri oc forskaanede, at regne fra dend tid de deris Borgerskab hafver vundet, hvilchet de strax, naar de sig der vil nedsette, schal tage.
• 4. Religionenes frihed skal være dem tilladt, som ere af anden end den Luthersche Religion, /: undtagen Jøder, Socinianer oc Photinianer :/ oc sig der ville nedlade, dog foruden nogen offentlig Religions øfvelse, oc at de deris Æed for Magistraten aflegger at de ville lefve uden forargelße, oc icke søge at drage nogen af Voris andre undersatter til deris Religion; mens naar de blifver formeerede til en anseelig meenighed ville Vi allernadigst være betengt paa dennem Platz til deris gudelig tieniste at forunde.
• 5. [utelates her]
• 6. [utelates her]
• 7. [utelates her]

[Gifvet paa Vort Slot Kiøbenhafn den 25 Aprilis Anno 1862.]

2. Gyldenløve-kommisjonens erklæring 12. april 1682, med innstillingen til Fredrikstads nye byprivilegium
Gjengitt i utdrag etter original med underskrifter i Riksarkivet, Danske kanselli, Norske innlegg, eske 34 (7.6 1681 - 25.4 1682), legg 7. Kommisjonen fikk 18 februar 1682 befaling til å gjennomgå søknadene fra magistraten og borgerskapet i Fredrikstad, jf. Norske kongebrev III, nr. 1682:47.

• 1. [utelates her]
• 2. [utelates her]

• 3. At til Byens snarere opkomst, besættelse og bebyggelse maatte allernaadigst fallirende tillades, fra andre Stæder sig der tryggeligen med deris øfrige Formue og goeds at nedsætte, og Religions frihed der foruden allernaadigst bewilges dem, som ware af andre Religioner /: undtagen Jøder, Socinianer og Photinianer :/, som sig der wilde nedlade, dog foruden nogen offentlig Religions øfwelse, og at de der foruden aflagde deris Æed for Magistraten, at de wilde lefve uden forærgelse, og icke søge at drage nogen af andre Eders Kongl: Mayts. undersaatter til deris Religion; Alleene at dem gafves Haab, at naar de blefve formeerede till een anseelig Meenighed, at de da nogen platz kunde niude til Deris Guds tieniste. Derimod Træhuusernis Eyere der i byen at udviise platz i Watterland dem der igien at opføre, naar de Steenhuuse i dend Sted i byen opbyggede.
• 4. - 6 [utelates her].

3. Fredrikstad Magistrats søknad, i brev av 8. januar 1682
Magistratens brev gis som påtegning på oberst Rochlenges brev til Gyldenløve-kommisjonen, datert 7 januar 1682. Gjengis i utdrag av originalen i Riksarkivet, Danske kanselli, Norske innlegg, eske 34 (7.6 1681 - 25.4 1682), legg 7. (En annen søknad fra Fredrikstads magistrat, datert 1 februar 1682, inneholder intet om religionsfrihet eller frihet for fallerende personer.)

[- - - ] Och saa giørligt som det var strax eftter ildebranden, at endeel af de Referserende kunde hafve bygt Huus af Steen och Tavelverch udj Hans Ko[ngelige] Ma[jestets] festning och Fridrichstads bye, saa v-giørligt er det nu uden Jndbyggernis Total Ruin, at byen med træhuus foruden siuf eller otte øde tompter gandsche och aldeelis er bebygt, som indbyggernis midler er Consumerit med, som de ellers til Steen og Bindingsverchs Huusis opbyggelse kunde hafve brugt der til med er endeel af de beste Refeserende siden bort død, midlerne Distraherit, endel fra byen forfløt, hvilchet altsammen Hr Obriste och Commendent ej v-vitterligt.

Fridrichstad d. 8 Januarij Ao 1682. Bernhardus Cramerus(?), Peder(?).

4. Jus asyli anvendt i Fredrikstad ved tildeling av borgerskap
I følge Haakon A. Veel: Fredrikstad. Handels-, håndverks- og skipperborgere i årene 1600-1900 (utg. av Østfold Historielag, 1953), fikk blant annet disse personene bevilget borgerskap med kommentaren Beskyttet av Jus asyli:

1800, Christian Clasen, handelsborger, Anne Kirstine Carlsdatter, høker/kremmer.
1802, Herman Fougner, handelsborger.
1803, Ole Christian Tobro A. Hopstock, handelsborger.
1810, Bent Mathias Houschoug, høker/kremmer. Her er kommentaren (som må stamme fra en av magistratens protokoller): Beskyttet av Jus asyli i 10 år ifølge kong Christian V, den 25 april 1682 gitte privilegium til Fredrikstad.

.