Privilegier for utenlandske som vil komme til rikene, nedsette seg i kjøpstedene og ta borgerskap, 21. september 1671
Innvandrerarkivet © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 2002. Utgave 22.09 2002. Gjengitt etter Kongel. Forordninger og Aabne Breve, Forbud, Paabud, Tractater, Ordonnancer, Reglementer &c. som Høylofligste Jhukommelse Kong Christian den Femte, - - - af Aaret 1670 indtil - - 1683 (Kiøbenhavn, ca 1684f - før 1737), s. 93-95. En annen redigering i Jacob Henric Schou: Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, I. Deel, 1777, s. 5: 21 Sept. 1671. Privilegier for Udlandske, som her i Rigerne ville indbegive, og i Kiøbstæderne nedsette og Borgerskab tage. See Edict. 29 Nov. 1748.

Wi Christian den Femte, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, etc.

Giøre alle vitterligt, at Vi allernaadigst haver bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger og tillader, at alle og enhver, være sig Vores egne indfødde Undersaatter, som nu paa fremmede Stæder boesiddendes ere, eller og andre Fremmede, som sig hid ind i Vore Riger og Lande ville begive, og udi Vore Kiøbstæder nedersætte og Borgerskab tage, skulle de første Tyve Aar for ald Borgerlig og Byes Tybge, af hvad Navn det er, eller være kunde, Tolden og Accisen alleene undtagen, aldeeles være fri og forskaanet, og dog ikke dis mindre Frihed have, lige ved Vores egne Undersaatter, ald Borgerlig Næring at bruge, og ald Handel og Vandel, med Kiøben, Sælgen, Manfacturer, Skibs-Parter, og paa alle andre Maader at drive, og sig der med ernære, som de best veed og kand, saa længe de ey anderledes end i Gros negotierer; Og om det skulle behage dennem eller deres Børn inden de Tyve Aars Forløb her fra igien sig at begive, og i Vore Riger ey længer at forblive, skal det stande dennem frit fore, til andre Stæder at forreise, og deres Middel her fra at bortflytte, og det uden nogen Siette og Tiende Penges Erleggelse, eller ringeste Deels Formindskelse af deres Formue i nogen Maade, under hvad Prætext og Navn det og være kunde. Dog ville Vi ey her under have forstanden Handværker, som ey egentlig for nogen sær Manufactur kand holdes. Alle øde Pladser udi Kiøbenhavn, Christianshavn og Fridericia, som nogen skulle ville tage sig paa, med nogen god Bygning at bebygge, skulle udi Ti næstfølgende Aar være fri for Grund-Skat, eller hvad anden Skat, som paa Gaarde og Grunde, enten allereede paalagt er, eller herefter paalægges kunde; Og naar de Bygmesterens Attest paa hvis Materialier, som til slige Bygninger behøves, fremviiser, ville Vi dennem ald Steen, Kalk og Tømmer, allernaadigst Toldfri have forundet; Men paa det at saadanne Pladser ey med nogle smaa Boder skulle vorde bebygt, skal de i det mindste være af Grundmuur Tredive Allen lang, Tolv Allen breede og To Loft høye ud til Gaden. Om hvilke allerunderdanigst at have efterkommet, de her i Kiøbenhavn og Christianshavn skulle skaffe Vores Bygmesters Attest, og i Fridericia enten Bygmesterens eller dends, som Vi til sligt at beobagte allernaadigst tilforordnendes vorder. Hvorefter alle og enhver af de Vedkommende sig allerunderdanigst haver at rette. Givet paa Vort Slot Kiøbenhavn den 21 Septembr. Anno 1671.

Under Vort Zignet, Christian.

.