Tollkontrollør Hendrich Ravert: Forklaring på toll- og ladesteder i Norge, 20. januar 1723
Bybefolkningen - citizens - Stadtbevölkerung - 1680-1730 © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 2001-2002.
Utgave 23.05 2002 (kontrollert). Etter original i Riksarkivet, Stattholderarkivet, D X (Ymse pakkesaker 1574-1770), pk. 61 (1716-1723), legg 2.

Underdanigste Forklaring over hvor mange Told og Lahdestæde her skall findis udi Norge hvor Lossen Lahden og fortoldning Allernaadigst er befahlet at skal skee, og hvor allene maa lahdis Trælast og dislige sampt Lossis Kohren som kommer fra Danmark etc.

[kolonneoverskrifter:] De stæder hvor Lossen Lahden og fortoldning maa skee. / De Lahdestæder hvor icke andet end Kohren maaa Lossis og Trælast og Kalck Lahdis.



Christiania der under er Slæben hvor Tolderen holder een tiener og inttet andet end Kalk maa Lahdis. Men wed Hvidebiörn, bunden Lyagger eller Wetre maa lahdis Trælast som i Christiania fortoldis og fortiendis, dog maa paa disse stæder inttet lossis.

Dröback eller Sand ligger i Fiorden uden for Christiania, hvorunder siiden siste Toldrulle Ao 1691 udgick, er og bewilget een dell Lahdestæder saasom Griseboe, Wennebeck og Witsteen.

Moss, derunder Sogn, Höelen og Krogstad. Men alle de wahre som till disse her ovenfor benæfnte stæder føris, skall fortoldis i Christiania /: undtagen indlandisk Kohren :/ hvilcket herrører sig af byens prævilegier.

Drammen nemblig Strömsöe og Bragnes derunder er Kaaberwiigen som Tolderen i Drammen haver inspection over.

Friderichstad

Friderichshald derunder Svinsund og Sponewigen.

Tönsberg Holmestrand.

Laurwiigen derunder Sandefiord.

Sckeen der under er Porsgrund, Brewiig og Langesund.

Christiansand derunder Ahrendahl, Lille Sanden, Øster Riisøer, Kragerøe og Aabye Elven.

Stavanger Mandahl, Klewen, Bancken, Sognedahl, Fleckefiord og Qvindisdahl.

Bergen derunder Sundhor, Walderhaug og nogle andre faae bewilgede Platzer, hvis nafne ere mig ubekiente.

Thrundhiem Lillefoesen og Molde.



Nu er det ufeilbahret saawell Norden som Syndenfieldz ind practiceres, eller som det gemeenlig kaldis, Sluges een stoer deel wahre, uden Told, men dog icke saa menge Norden, thi Bergen og Trundhiem ere temmelig well indsperede, og der fare, meer betienterne eftter Æed og pligt giør hvad de bør, icke kand indsigis saa meget som her Synden, hvor her overalt ere aabene byer og utallige weie till hver; Men skall slig Slugerie, som det sig bør, rettelig afskaffis og hemmis, will absolute een fri inqvisition paabydis og andordnis og Betienterne saa well hanthæves, naar de forretter hvis de bør, som Straffis naar de findis forsømmelig og utroe, ja det wilde well og wære fornøden, at een deel betientere over deris dem Allernaadigst anfortroede Embeders huusholdninger tillstrekeligen bleve examinerede; Naar alt dette skeede, og Told-Rullen i visße poster blev forandred, samt ordonnancen baade skierpet og tydelig forklaret, kunde det icke feile, at jo Deres Kongelig Mayestets Told merkelig maatte tiltage, og at Kiöbmand maatte blive Kiöbmand, og Sluugerne, som beriiges af dette nu i brug værende Slugerie, see at fortiene deres bröd paa lovligere maade. Well vil eendehl foregive og sige ! At een gandske taalig Told skulde Contribuere meged til Told Cassens formeerelße, men Sygdommen er denne ! At folck skammer sig ved at komme med Deres Wahre til Toldboederne Naadigst betragtende det er kommen saa widt, at den eene lige som foragter og beleer den anden, naar saadant af een Hendelse skeer; Altsaa seer ieg indted uden en særdeeles alvorlighed kand hielpe herudj Nemlig: paa den Maade underdanigst sagt, fri inqvisition og deslige etc ieg recommenderer mig som med dybeste respect og Soumission er og forbliver

Deres Excellence Höyvelbaarne Naadige Herres

Underdanigste og Allerhöysomste tiener H: Ravert.

Christiania den 20 Januari 1723.

.