Stiftamtmann Wilhelm de Tonsbergs skriv om fremmede skipperes liggedager i Akershus stift, Christiania 23. november 1723
Bybefolkningen - citizens - Stadtbevölkerung - 1680-1730 © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 2001-2002.
Utgave 23.05 2002 (kontrollert). Etter original i Riksarkivet, Stattholderarkivet D X (Ymse pakkesaker 1574-1770), pk. 62, legg 6.

Stiftamtmann i Christiansand stift, Johan Sigismund Lillienpalm, sendte ordren videre til Stavanger og Christiansand. Magistraten i Christiansand sendte så 26.8 1723 et tresiders skriv, og byfogden i Stavanger den 28.8 1723 et tosiders skriv inn til stiftamtmann J.S. Lillienpalm, som oversendte disse med sitt følgeskriv datert den 3.9 1723 til stattholder welb. Detlev Wibe i Christiania (D X pk. 62, 6).

Stiftamtmann i Akershus stift, Wilhelm de Tonsberg, var senere ute og innsendte sitt skriv først den 23.11 1723. Følgebrevet til stattholder Detlev Wibe lyder (etter D X pk. 62, 6):
Deris Excellence.
Høywelbaarne Hr: Geheime Raad Høystbiudende Hr: Stadtholder.
Hworleedis i Kiøbstæderne udi det mig Allernaadigst anfortroede Stiftt forholder med de der ankommende fremmede Skippere, som endten Korn eller andre Wahrer haver at Selge, hvormange Liggedage de haver, og hvorleedis de i samme tiid ere forbunden deris Wahrer at forhandle, endten i partier, Læster eller Tøndetall, saa og hvorleedes de, naar deris Liggedage ere forbj, dennem da er tillat deris Wahrer at afhænde, det wille Deris Excellence af indsluttet og hosføyet Extract, Høygunstigst behage at fornemme, som og er alt, hvad mig om denne Materie er wiidende. Jeg er med største respect
deris Excellende Høywelbaarne Hr: GeheimeRaad Høystbiudende Hr: Stadtholders
Underdanigste tiener W: de Tonsberg.
Christiania dend 23. November 1723.

Extract.
Af indkomne Breve fra Magistrats Persohnerne udi Aggershuus-Stiftt, angaaende dend af Deris Excellence Hr. Geheime Raad og Stadtholder forlangte eftterretning udi Naadigste ordre af 12te Augustj 1723. Hvorledes i Kiøbstæderne forholdis med de der ankommende fremmede Skippere, som endten Korn eller andre Wahrer haver at Selge, hvormange Ligge dage de haver, og hvorledes de i samme tiid ere forbunden deris Wahrer at forhandle, endten i Partier, Læster eller tønde-tall, saa og hvorleedes de, naar deris ligge dage ere forbj, dennem da er tilladt deris Warer at afhende.

1. Christiania.
Alle slags victualier og Wahre, saasom Malt, Hveede, Ruug, Byg, Havre, Meel, Erter og Gryn, maae udi de første aatte Dage eftter SkibsRommet er ankommen, Selges til dend gemeene Borgere, udi Heele, Halve Læster og Tønder tall, og siden ey anderleedes end udi Partier till Kiøbmænderne. Till dend gemeene Mands og Fattiges beqvemhed, maae Røget Flæsk Selges udi de første 8te Dage, wed een Halv side og ey mindre, Ost støckewiis, Tørfisk wed Lispund, men siden Selges forskrevne 3de Sorter ey mindre, end udi Heele og Halve skippund, Homble, Hamp, Liin og Steye, Selges ligedan udi heele og halve skippund, Smør og Tallig, udi heele og halve tønder og Qvarter. Saltet Flesk, Kiød, alle slags saltet Fisk, udi heele og halve Læster Tønder og fustagier, ligesom det indføres udi, og ikke i mindre Træ at maae omlegges.

2. Bragernes.
Jngen maae opkiøbe af fremmede nogen slags Wahrer udi Partier, førend de har i 8te Dage ligget og Sælt paa Kiøhlen, til dend gemeene Mandz Tarfv og fornødenhed, hvoraf følger, at de fremmede ey heller, førend de samme aatte dage ere forløebne, maae Selge i Partier, men tøndetall, og naar de fornevnte Ligge dage ere forbi, da Selges deslige Wahrer till de som dertil ere berettigede, baade udi Stoore og smaae Partier, ligesom eenhver kand formaae eller finde sin Reigning.

3. Strömsöe.
De her ankommende fremmede Skippere som endten Korn eller andre Warer medbringer, haver eftter privilegiernes 5te post 8te ligge dage, udi hvilken tiid, det har wæret, og er, een maade, at de ey maae afhænde meere, hver gang, end 5 tønder godz, andre Wahrer á l'adverrant. Naar fornevnte aatte dager er expireret, bevilger fornevnte Fembte Post, de fremmede till at Selge deris Wahrer ligesom de begiæres, baade udi partier, læstewiiß, eller tøndetall.

4. Friderichshald.
De fremmede Skippere, som har till Byen ankommen, og medfører Kornwahrer, haver altid strax eftter deris ankomst Soldt till Borgerskabet, hvad Kornwahre de her haver hidbragt, som ikke nogen tiid er af quantité, paastaar ej heller nogen Ligge dage, men meere søeger at befordre deris Reise herfra igien, med dend Laedning Trælast de her indtager, Og alt saa, naar nogen Fremmede med smaae Partier Kornwahrer ankommer, bliver det strax Losset, Men hvad Korn og feede Wahre Hans Maytts. egne undersaatter fra Danmark og anden stedz lader hiidføre, dermed haver eenhver sine liggedage, til forhandling efter Told ordonnancen, de andre Wahrer som med fremmede Skibe bliver hiidbragt, bestilles og ordineres af Borgerskabet selv.

5. Fridrichstad.
De ankommende fahrtøyer forhandler till Byens indwaahnere i begyndelsen i tøndetall og smaae Partier, som eenhvers Huußholdning og Leilighed udfordrer og tillader, dereftter naar Wahrerne ikke meere saaledes, will afgaae i smaaepluk, da uden at giøre forskiæll paa nogen wisse liggedagers tall, accorderer Skipperne med Kiøbmænderne, om Resten udi toe eller fleere læster, ligesom Leiligheden og forraaden udkræver.

6. Moss.
Holdende sig til Deris Kongelig Mayestets Salig Høylofflig ihuekommelse Kong Christian dend Fembtes af 16. Aprilis 1681 allernaadigste udgangne Forordnings 2den Artl. udi 1te Capitl., som og til de Fridrichstad allernaadigst forundte previlegier, med fleere seenere udgangne Statuta; Men u-anseet dette, skall dog eftter Borgerskabetz beretning, alle imellem provincierne Seiglende, Continuere at Selge og udhøchre, deris Korn og andre Wahre, udj smaae Partier, fra begyndelsen de ankommer, og indtil de aldehlis ere udlossede, uden at addressere sig till Kiøbmænderne, eller holde sig hvis dennem foreskrevet er till eftterretlighed.

7. Tonsberg og Holmestrand.
De fremmede Skippere som med Korn eller andre Wahrer, udi deris Fahrtøyer till Tonsberg og til Holmestrand ankommer, holder gemeenlig 8te Ligge dage, og imidlertid Selger till Borgerskabet og indvaanerne ligesom de forlanger i læstewiiß og tøndetall, siden naar liggedagene ere ude, Selger Skipperne i Partier till de Borgere som med dennem kand accordere, og ellers paa Resten, Selger Skipperne til hvem med dennem kiøbe vil, fra omkringliggende udhavner og paa Landet boende.

8. Laurviigen.
Paa dette stæd holdes saadan maade, naar nogen fremmet Skipper her paa Havnen ankommer, søger hand først og fremst, de beste og formuenste Kiøbmænd her i Byen, till dend ende, om de vill handle og kiøbe med hannem, hvis ikke, da Selger hand till hvem som af dette stædz Jndvaanere kiøbe will og kand, baade læstewiiß og udj tønde tall, Hvilken Methode stetze haver wæret brugelig udi denne Bye.

9. Skeen.
De fremmede Skippere Rætter sig ikke efter nogen wiß tiid, eller Liggedage, men Selger og forhandler deris Vahrer naar og hvor de lyster, og ligesom de Kiøbende vill, saavel udi læster og tønder som større partier. Deris Kongelig Mayestets Privilegier, hvorved Byen fornemmelig skulle Maintineres, er Raadstuen frakommen, og lider Handelen derudover stoer indpasß, som ellers kunde blive forebygget.

10. Kragerøe.
Det haver ikke været Manier eller brugeligt her paa Stædet at de ankomne Skippere som Kornwahre fører, har wæret obligeret, endten til wisse ligge dage, eller till wisse Partier at Selge deris Wahrer udj, mens eenhver af dennem stetze wæret frit tillat at Selge deris Wahre ved stoere og smaae partier, og paa hvad maade de best har kundet see dennem afhendt, eftter egen Commodité og gottfindende.

Rigtig extraheret testerer
W: de Tonsberg [segl].

.