Stiftbefalingsmann Wilhelm de Tonsberg: Etterretning om kjøpstedene og ladeplassene i Akershus stift, 6. juli 1722
Bybefolkningen - citizens - Stadtbevölkerung - 1680-1730 © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 2001-2002. Utgave 23.05 2002. Gjengitt etter original i Riksarkivet, Stattholderarkivet, D X (Ymse pakkesaker 1574-1770), pk. 58, legg 3. En forklaring til denne kilden.

Friderichshald
Friderichshalds Bye, som siden Anno 1666 haver wæret 4re gange afbrent, er een stæd, som ligger allernermest dend Swendske Grentze, hvilket noksohm er bekiendt wed de tvende in Anno 1716 og 1718 af Fienden udstandede attaquer, og er denne Bye desto meere i ære og Priis at holde, som for dends Muure og festninger een saa stoor Konge har maattet Lukke sine Øjne, og derved giort een saare stoor forandring udi de Norske Affaires.

Det beste og fornemste af Jndvaanernes Næring bestaar udi Saugbrug, som største deel drives af Swensk tømmer; Hvad anden Handel og Næring, som findes paa dette stæd, Er med de Swendske; Derforuden afgaar eendeel faa af Jndvaanernes Skibe paa Holland og Engelland, i hworvel de Engelske afhendter selv meest deris Last derfra.

Landet der omkring er ellers it fattig Eign, hwor Landmanden Aarlig største deelen maa søge sin føde og ophold af Byen. Saa kand og ikke nogen af denne Byes Jndvaanere endnu beskrives for nogen boefastighed, anseende Byen endnu langt fra ikke er igien opbygt, mens daglig dermed stræver, saa aat mand med tiiden kand haabe, at dend nogenledes kand worde igien ophiulpen, allerhelst Deris Kongel: Mayt: har af Deris Høypriiselige og anfødde Clemence og for at belønne dend Troskab og Vigilance Jndbyggerne wed ovenbemelte tvende fiendlige Attaquer haver ladet see, ikke alleene allernaadigst givet dennem saa stoore tillstrekkelige penge summer till deris huusers opbyggelse, mens end og forundt dennem saa herlig privilegia, saa at all Verden maa med justice sige, at har Jndvaanerne giort Deris allerunderdanigste Pligt og skyldighed saa har og deris Allernaadigste Monarch og Konge anseet deris gierninger med høystmilde Øjne, og ladet dennem wederfahret stoor Kongel: Naade og recompense.

Jmidlertid skall det falde Indvaanerne tungt efterdags at fortsette deris Næring og Handel, som bestaar fornemligst af Saugbrug og Svenskjerns indkiøb. Det første angaaende Saugbruget, da behøves dertill det Svenske tømmer, som alt nu omstunder maa derfra practiceres, effterdi det udi Sverrig till udførsel er forbuden, wed det at Oddewalds Jndbyggere, sig besværger, at det deris Negoce merkelig derved præjudicerer. Dernest er jern handlingen fra Sverrig, som har fast wæret dette lille grændze steds første opkomst, paa hwilket Jern af Deris Majtt. er paalagt saa stoor Told, at i steden af skippundet tilforn blev ikkun swaret 24 ß udi Told, er det nu ophøyet till 2 Rixdaler in specie, hworover handelen med de Swendske Meeget er aftagen; hworimod, om det allernaadigst maatte tillades, udi anledning af allernaadigst forundte oplags frihed at indføre Svensk Jern, som andre fra fremmede steder oplagte wahrer igien till de Udlenske at udføre, kunde dette sted dermed drive dend samme Handel med fremmede, som de Svenske undersaatter udi Gottenburg og Oddevald, allerhelst da eendeel Jernwerker ligger dette sted langt nærmere og belejligere for Jernets fremførsell end forommelte Swenske Kiøbsteder.

Denne Bye haver ingen anden revenue, end een ringe aarlig indkomst af 6 Bønder gaarder og Gaardeparter, med nogle Løkker og Hauger, dependerende af Ous godtz, som de fremfarne Konger udi høylofeligst amindelse allernaadigst haver Byen underlagt, hwilken afgift tilforn har beløbet sig till 174 Rixdr., mens nu for indeværende Aar og efterfølgende trende Aaremaal, som giør 9 Aar wed dend holden Auction till Nye Forpagtning opløber sig nu till 294 Rdr. 12 ß aarlig.

Till Byens betienters belønning tages som sædvanlig udi alle Byer udi Stiftet af Byeskatten, hvis beløb for dette Aar er 128 Rixdaler.

Under Byens district findes ingen Ladested, mens udi Læhnet, dog under dette Tolderie er it Ladested som kaldes Sponvigen, hvor ingen anden boer end nogle fattige Folk, som af Arbejde og Fiskerie sig ernærer.

Friderichstad
Det er diswær notoirement bekiendt, at denne Bye, som udi sin Espece ansees og for een Grendtze festning har wæret mange u-løkkelige fataliteter underkast, ej alleeneste i fremfarne tiider wed mange og hasteligen overfaldende Jldebrande, der saa ofte har lagt denne Bye udi aske, hworwed Jndbyggerne hwergang Klarligen maat see deris totale ruine og ødeleggelse, mens endog udi disse afwigte Krigstiider har wæret Krigens haarde skiæbne underkast, i det de fleeste Jndbyggerne Har taget u-bodelig skade paa deris Effecter og Ejendom, som baade wed Fiendens Haand og wore egne Krigsfolk udi posteringer ere blevne spolerede og forliiste, og allerneest har dend med een meeget talrig Guarnison waaren bebyrdet, hworwed ingen har profiteret, end de som sig paa Høkkerj beflittede.

Friderichstad er well af fremfarne Konger udi Høyloveligst Jhukommelse allernaadigst bleven beneficeret med eendeel Jorder og Marker, som ere Jndbyggerne till deris fædrift meeget Nøttelige og gavnlige, mens Jndbyggernes handling har derimod meeget aftagen, hwilken afgang og forringelse mand wil henreigne till stedets Jndkneb, i det Byen trykkes og trenges af Friderichshald paa dend eene, og af Moss, Sogn og Hølen og andre Ladeplatzer paa dend anden side, hwilke hver efter sin belejlighed har tilwendt sig Landmandens handling udi de beste og fleeste Sogner af districtet; derforuden siden det ej har waaren for Festningen taaleligt, som tilforn, at maa Oprætte bequemme Søeboder, hwor Jndbyggerne kunde oplegge deris Korn og andre Kiøbmands wahrer, har Jndvaanerne wed ofte paakomne Jldswaade maatt lide een u-bodelig skade, saavel paa deris Kiøbmandswahre, som deris Huus og hiem samt boehave. Det skulle derfor wære een anseelig hielp og befordring till denne Byes opkomst, dersom det allernaadigst maatte behage Deris Kongel: Majtt. allernaadigst at bonhøre Borgerskabet med dend saa ofte allerunderdanigst ansøgte Frihed till Søe bodens oprettelse for Byen, helst efterdi Jndvaanerne forpligter sig at lade dem nedrive, om de wed nogen fiendtlig paakommende U-roelighed skulle wære fortificationen till nogen hindring.

Friderichstad har een underliggende Ladeplatz nesten for Byen kaldet Græswig, hvilken paa mange Aar har waaren Byen till stoor skade og afgang og daglig dags dend præjudicerer, saa som efter saa mange Aars sædvane er farten Byens riviere ganske frawendt, og fremmede Skibe søger alleene till Græswigs Havn, da der dog har wæret og kunde endnu blive for Byen ligesaa god Magelighed for de fremmede indseiglende som paa Havnen, hwor saa mange opsiddere der meesten under Amtet sorterer, borttager Jndbyggernes Brød og Næring, hworved ikke alleeneste Byens Kiøbmænd skeer største indpas, mens end og Fattige Skatteborgere, strandsiddere og daglønnere der kunde till deris Nødtørftighed fortiene daglig underholdning wed brøgning, Bagning, stuvning, hugning og bordklamping med wiidere, hworaf de paa Ladeplatzen Græswig boende og under Landet sorterende alleene profiterer.

Wel haver Friderichstads Jndvaaner erholdet een Kongel: allernaadigst Ordre udi Aaret 1718 at saa mange som wille være deelagtige udi Friderichstads allernaadigst givne privilegier, skall indfløtte udj Byen, Og der sammesteds boe og bygge, mens erfahrenheden giver noksom til kiende, at Borgerskabet har forlanget noget, uden prealablement well at overlegge ansøgningens rætte beskaffenhed, saa som de kunde letteligen forestille sig, at Byens begreb er sa liden udi sig selv, at fleere, end som sammesteds allereede ere, ej kand faa rum, ti saa lenge Friderichstads fortification ej worder elargeret, kand Byen ej blive størrere, og for 20 à30ve Mands skyld, skulle Deris Majtt. neppe resolvere sig till saadan wigtig depense, og hwor størrere Werkene bliver, jo talrigere Guarnisonen udkræves dertill, da dog Friderichstads Guarnison, for at defendere Festningen udi dend sidste Krig, udi dend stand dend endnu er, beløb sig till 3000 Mand, saa at øjen synlig sees kand, at deris ansøgning hensigtede meere at fortrædige de andre uden for Byen boende, ja dennem fast totaliter at ruinere, om de skulle forlade Deris Huuse og fløtte ind udj Byen, end for at hielpe Byen derved op.

Friderichstads Commerce angaaende, da bestaar dend udi udførende Landets effecter af Master, Mastespirer og Lodbielker, bord, huggen last af Fure- og Gran-bielker med eendeel diverses sorter af huggen smaa Last, som meestendeelen af de Engelske og Hollandske Skiber afhenter, betreffende Mastehandlingen paa dette sted understaar ieg mig min underdanigst forestilling at igientage, som udi dend post om Christiania er mentioneret.

De fremmede Wahrer, som i Byen consumeres og forbruges, og een liden deel deraf till Landet og fast udarmede Bønder henborges, saasom till denne Bye er it meeget slet Opland, bestaar fornemmelig udi een liden partie Groft Klæde, Stem, Baye, Tobak, Wiin, Brendewiin, Homble, Malt, Korn, Salt, Fiske- og Fæde-wahrer, Specerier og anden saadan smaa Kram, som udi smaa pluk afhendes og Forhandles, og snarere bør bære det Navn af Høkkerie, end af Handel og Kiøbmandskab, og dog er alting eengang saa dyrt sammesteds, end udi Friderichshald, hwad Aarsagen dertill er, er dette Borgerskab selv best bekiendt.

Denne Byens betienter lønnes ligeledes af dend Aarlig paalignede Byeskatt, hworaf nyder

Rector Scholæ 50 Rixdr.

Byefogden 30 Rixdr.

Byeskriveren 24 Rixdr.

Underfogden 24 Rixdr.

2de Wegtere à 16 rdr 32 Rixdr.

2de Tambourer à 4 rdr 8 Rixdr.

Byens tiener 16 Rixdr.

Skorsteensfejeren 14 Rixdr.

Fattig Fogden 4 Rixdr.

till skriver Materialier 6 Rixdr.

Summa 208 Rixdr.

Naar ellers noget worder udskrævet enten till Brandtreedskab, Byens tieners eller Tambours Klæders udreedelser bliver det for de Aaringer paalagt, som sadanne ting behøves.

Moss
Moss haver af gammel tiid wæret renommeret for it blant de beste Ladesteder udi Norge, hvor till har givet Aarsage, ej alleene dend bequemme Sejlatz, till Werlen paa Søndre side af Byen hvor Nord-Søens aabne Wand anstøder, mens end og paa Nordre siden af Fiorden op igiennem Mosse-Sundet, hwor baade stoore og smaa Skibe uden ringeste fahre kand have sit opløb, ligge tæt ved Bryggen at laadse og lade, og haver dend ønskeligste Havn nogen sinde forlanges kand, samt de Capitale og bequemme 22ve Sauger og 11 Querne bruger, som dertill ligger, hwilket Saugbrug formedelst dend skadelige Bielkehugstes tilltagelse ikke af omliggende Skouge kand forsiunes, mens maa fourneres fra Christianias Jndbyggere deris Østerdahls Saug tømmer, som Mosse Jndbyggere tilhandler sig udi Bingen, hwilket tømmer falder saa dyrt, at stedet ikke till dend 8de deel kand drive dend Negoce, som Saugerne kunde fabriquere udi bord.

Mosse Jndbyggere har altiid haft jalousie over Soens og Holens Jndvaaners brug og Handel, og meener wed deris negoce at lide stoor præjudice, saasom samme haver stoor drift med Haabel, Waaler og Svindahls Sogner, som ligger meget bequem for Moss. Jeg kand ej give Moss saa stoor u-rætt udi dend post, thi fra de Bøygder bringes tillige de beste Maalbielker, som kunde tiene disse Jndbyggere til Saugtømmer, og i saa maade importere Deris Majts. Tiende Cassa 3 à 4re gange saa meeget som Tienden af Bielkerne kand rendere, og wed det at Bielkerne kunde till Saugtømmer og siden till Bord implojeres, kunde undersaatterne og dobbelt derved profitere, sa at det lettelig befattes, at Stedet een u-boedelig skaar udi Handlingen tilføyes, Deris Majts. interesse formindskes, og Hollenderne alleene derved bringes, som sielv deraf siden udj Holland wirker Bord.

Dette alt har da wirkelig waaren Aarsage, at Moss ikke har enten kundet foutinere sig eller har kundet fortsette Handlingen, som det sig burde, thi hwor Hollænderne ikke kand faae bielker, der kommer hand ikke, hvorover disse Jndvaaner ikke kand selge deris sma Last, som for mangel af Skiberomme maa staa, blive sorte og ildseende og fast forraadne, og var det ikke, at de Danske afhendtede noget deraf, maatte de denne Handling aldeeles overgive.

Krogstad er og een liden Ladeplatz som under Mosse Tolderie sorterer og 1½ Miil fra dette sted beliggende, som sandelig præjudicerer Moss, alleene af dend Aarsage at saadanne udsiddere kand have af Bonden billig indkiøb, og Hollænderne Landets frugter for halv wærd.

Hertill føyes endnu een Post, som allermeest trøkker Moss, nemlig det derved beliggende JernWerk, der er Stedet een U-taalig byrde, i det Bonden udi Mosse District, hworudi Werkets meeste Circumference bestaar, er pligtig at anskaffe dend quantite Kull, som dennem er paalagt, hworwed ej alleene dend ringe handel med tømmer og Last, som de wed Bonden kunde wente, hindrer, mens end og wed det, at Bonden er paalagt saa stoor U-taalig Kull leverance, medgaar nok iblant det, som for Kiøbmands effecter kunde passere; Derforuden maa dette steds Jndvaanere paasee dend præjudice dem wed Werkets Arbejder daglig tilføjer da de baade med Bryggen, bagen, Brenden og Høkkerie sidder dem til fortrengsell; Og som de har skiul og Navn af Werkets Arbejder, saa meener de, at Deris Kongel: Majts. allernaadigste Werket forundte privilegier skall tage dennem under protection og wedkommende saawel derfor, som og for anden gield at søge dem for Berg Amtet hvor over Jndbyggerne, till største skade maa lade deris Rætt falde, og tie stille till det, som dennem i saa maade overgaar.

Deris Excellence wille ej U-naadig optage, at ieg er noget udi denne min forklaring witløftig, Merita causce udfordrer een fuldstændig deduction, saa som ieg efter mine u-forgribelige tanker, holder dette sted ej alleene udi henseende till dends favorable situation, mens end og udi henseende till dend Nøtte, Deris Kongel: Majtt. kand have af dette stæd, særlig udi Krigstiid, udi stoor wærd. Hvad situationen angaar, det haver ieg forhen underdanigst forklaret, Deris Excellence wille nu Naadigst tillade mig at forestille dend gavn Deris Majtt. udi forrige Krigstiid haft haver, og udi paakommende tilfald sig end wiidere kand forwente:

Moss ligger mit imellem Christiania og Svindsund, 6 Miile fra hwert sted at reigne, saa at enten Kongens Armée staar Camperet paa Schieber Heyde som dend ordinaire sammelplatz er, eller dend, For sine Aarsager maa røkke bedre ind udi Landet, kand Deris Majtt. altiid have fornødne Magaziner sammesteds, Mehlet altiid formahlet, Bagningen fortsetter, og baade till Lands og Wands transporteres, ligeledes ligger Moss till saadant meeget belejligst, naar Armeen langs Glommen staar posteret, og naar ingen steds Korn kand formahles, da ere altiid Mosse Querner og Møller udi gang, og aldrig manquerer Wand, hwilket sandelig er udi dette Land een stoor herrlighed, og har wi udi sidste Krig par Experience lært, vor Nøttigt Stædet for os war, daa Fienden havde sig Moss bemestret, saa at wi ware obligeret, med all magt at jage Fienden deraf igien, paa det wi kunde faae Communication imellem Friderichstad og Christiania og sammesteds faa Mehl till Armeens subsistance formalet.

Commercen bestaar alleene udi bord, sperrer og Juffer som føres till Engelland og Holland Naar de det sielv will afhente.

Moss haver ellers ingen frihed at maa lade de indførende wahrer hos sig fortolde, hworfore Jndvaanerne har waaren foraarsagede fast at forlade all udlands Handel, udi henseende till dend stoore bekostning og Hazard at føre wahrene till langt fraliggende Toldsteder, som dog bequemligst wed Mosse Toldsted skee kunde.

Oplandet till Moss skulle bestaae udi fem Præstegield, mens som forhen underdanigst er demonstreret, at Soen og Høelen har betaget Stedet 3de Præstegield, og Krogstad nesten it, saa er da alleene det fattige Rygge Sogn tilbage som kand kaldes dette steds Opland.

Byen har ingen revenuer, end ikke saa meeget beneficeret godtz, at nogen kand slippe det mindste Creatur paa, mens eenhwer som dertill har haft raad, har sig selv maat tilkiøbe noget till Ejedom.

Førend Deris Majtt. war saa Naadig og allernaadigst forundt dette stæd een Byefoget, war Byeskatten 26 Rixdaler 2 ort, siden haver ieg Formaaet Borgerskabet at tillegge Byefogden 33 rdr. 2 ort som er da tilsammen 60 rdr.

Jndvaanerne maa og holde Broerne wedlige over Fossen wed Moss, som hwer 3de og 4de Aar maa opbygges, desligeste holde dem wed lige med strøe, mens ieg maa og dette dertill føje, at som tieste ere Broerne udi een Misserable stand, saa derover at kiøre eller gaae er stoor fare, og kommer det af dend Modvillighed og tværhed Saug Ejerne erwiiser, at de ej holder deris fortoger udi forswarlig stand, thi Borgerskabet er forpligtet at anskaffe Materialier, og strandsidderne at fuldføre Arbeidet.

Tonsberg
Denne Bye er well uden contestation een af de Eldste Byer udi Norge, og Altid waaren de gamle Norske Kongers Residence, sammesteds har waaren it Slott, hvoraf faa Rudera er at see, og siges for wist at udi denne Bye har waaren 7 Kirker, mens hworledes de ere blevne ruinerede kand ieg ej forklare, saa som der nu ej meere Kirker sammesteds befindes end tvende, nemlig Nordre og Søndre Kirke, mens det weed ieg, at af een stoor og berømmelig Bye er dend bleven meeget liden, og ligger meest udi agone, er ganske ringe og slet, Huusene af Tømmerbygning, og saa at sige staar de fast af Ælde og nikker imod hin anden.

Borgerskabet er heel ringe, saa at der ikke findes over 5 à 6 Mænd som er at Reflectere paa, der haver nogen tilstrækkelig Handling; Deris Negoce bestaar af slætt Hollansk og Engelsk Trælast, Bielker, Juffers og deslige, een ringe deel Granbord og saa kaldet Jydsk Last, af smaa bielker, spærer og Lægter, hworimod fra Holland og Engelland føres ganske faa Kram wahrer og Specerier efter denne forarmede Byes tilstand, saasom dend største part ere Arbeidsfolk, Daglønnere og Fiskere, samt een stoor deel forarmede Enker, som lever af Guds Naade, de Fattiges Penge, og hvad deris Næste af barmhiertighed will meddele dem. Fra Danmark fører de Sejlende Borgere Kornwahre og deslige, som de afsetter imod dend Last, som dennem fra Landet tillføres, tillige med eendeel faa fiskewahre som smaa Fahrtøjer fra Bergen, Stavanger og Egersund derhen bringer.

Denne ringe Bye swekkes foruden sin fattige befindende tilstand, wed omkring i Grevskabet Jarelsberg paa Land og strand boende, som under haanden bruger, imod all Rætt billighed, og politie, Handel og Næring, hwilket ej kand hindres eller afwerges uden wed allernaadigst forbud og befalning, at saadanne skulle fløtte till Kiøbstaden og sig der nedsette at bære Borgerlig tyngde.

Ladeplatzerne udi Tonsbergs Tolderie er Ullvigsbouen, Sanden wed Langøe, Clostad Bouen og Warshoug samt Melsomvigen Hvor ganske faae ere, som ere Borgere, mens dend største deel uden Borgerskab, og driver dog, till Byens største præjudice, Handel og Kiøbmandskab.

Under Tonsbergs Bye sorterer Holmestrand, som ligger 3 Miile derfra, hwor eendeel Borgere og strandsiddere ere beboende deris negotie bestaar udi Trælast af Bord, Bielker, Juffers, Spærer, Lægter etc: etc: som de sig af Bønderne tilforhandler, og till fremmede steder med egne og fremmede skiberomme udfører, og har ellers lige saadan Handling som Tonsbergs Bye, der er dog it eget Toldsted for sig selv, og under samme Tolderie sorterer 4re Ladesteder, nemlig Sande Sogns bugt, Løvesund, Frebersvig og Aasgaardstrand.

Oplandet till Tonsberg og underliggende Holmestrand ere Stoche, Nøtterøe, Sem, Borre, Anneboe, Ramnæs, Waale, Botne, Hoff, Lardahl og Sande Præstegielde alle udi Greveskabet Jarelsberg beliggende, hworaf de fem første handler med Tonsberg og de Sex sidste med Holmestrand og dets underliggende Ladeplatzer, hvor altiid Meere negoce drives med Trælast end udi Tonsberg.

Byens revenuer bestaar af indtet andet end Byens ringe Mark, hwor eendeel af Jndwaanerne fra formaals tiider, haver med tilladelse ladet med stoor bekostning opryddet nogle støkker Korn og Engeland, som de aarlig swarer Skatt af till Betienternes Løns Hielp; Wiidere revenuer har Byen ej, undtagen dend aarlig Byeskatt, der skulle wære 229 Rixdr., som legges og lignes paa Jndvaanerne till Geistlige og Werslige Betienters Løn, som dog ikke paa nogle Aar har kundet tilfulde indkomme, siden Holmestrand Anno 1716 af U-løkkelig Jldebrand blev dend største deel lagt udi Aske, og eendeel af de beste Jndbyggere død og affløt, hworover eenhwer af betienterne ej haar kundet, fra bemelte tiid og hidindtill, naa deris Løn tillfulde.

Skien
Skiens Bye ligger 2 Miile ind i Landet paa Søe kanten, og haver sit Navn af Skie, som særdeeles i gamel tiid udi denne Ejgn har waaren meeget brugelig og till it Vidnesbyrd af dette, fører Byen udi Waaben tvende Skier og it Furetræ paa hver side.

Jndbyggerne af Skien med underliggende trende Ladesteder Porsgrund, Brevig og Langesund bestaar af omtrent 252 familler, og deris handling og Commerce drives af Bord som bliver skaaren paa de ved Byen beliggende 41 Sauger, af hvilke Hr. GehejmeRaad Adeler ejer de 7 Giemsøe Closter Sauger og 2de wed Byen kaldet Dam Sauger, saa og Monsr. Bouman 4re kaldet Øe Sauger, samt 1 wed Byen beliggende, de øvrige 27re Sauger ere Byens Jndvaanere og Borgerskab tilhørende. Somme Sauger drives af it Wand kaldet Gielle Wandet, som har sin Udspring fra adskillige Elver og stoore Wande udi Øvre og Nedre Tellemarcken og udløber samme Wand igiennem tvende stoore Fosßer, nemlig Closter-fos og Langefos, over hvilke dend Almindelige Landewej fra Byen til Oplandet eller Tellemarcken falder.

Foruden disße 41re Sauger er der endnu 4re skiønne Sauger 2 Miile oven for Byen beliggende, navnlig Ullefos Sauger Hr. Secretaire Leopoldus nu omstunder tilhørende, hvorfra Bordene till Byen udflaades, og wiidere udskibes. Een Miil uden for Byen wed it sted Herøe kaldet ere og 6 Sauger, hvor een temmelig deel Bord bliver skaaren, ubereignet endda 6 andre smaa Flom Sauger, hvorfra Bordene ligeledes till Byen nedføres, saa at till Skien ligger in alles 57 Sauger.

Wiidere fortsetter Jndvaanerne deris Negoce med bielker og spirer, hworved Skouerne, till Saugbrugets stoore skade, bliver udhugne, og Saug-tømmeret følgelig aarlig aars i henseende till sin størelse og bonité merkelig aftagen; Ligeledes drives temmelig stoor handel med adskillig smaa last, saasom Juffers Spærer, Birkeweed, Handspiger, Aaretræer, Bokkenholt, Lægter, Tønde- og Bandstager og Rafter. Omkring Skeen fabriqueres een stoor partie med Jern af alle sorter paa de trende omliggende Jernwerker Fossum, Wold og Ullefoss, wed hwilke Jernwerker Byens Borgerskab meeget lider, udi betragtning at Proprietarierne sig ej alleene med proviant og Kornwahrer, mens end og med Kramwahrer og andet deslige forsiuner, og saaledes deris Bønder, Werkernes og andre Arbeidsfolk med Wahrer afbetaler, ej till liden afgang for de negotierende.

Ovenbemelte Byens og Districtets effecter bliver till Engelske, Hollandske, Danske og Westerlendske emplojeret, som de med deris egne Skiber afhender, efterdi Byen og districtet udi seeneste Krig ere blevne deris meste Skibe wed adskillige U-Løkker berøvede, saa at af 21re Skibe nu ikkun 4re findes som Stedet tilhører.

Hvad Handelen betreffer i henseende till de Wahrer, som indføres fra Engelland, da bestaar det udi adskillige Kornwahre, lidet Salt, Tobak, Klæde og andre smaa Kramwahrer; Mens de Hollandske tilfører Wiin, Brendewiin, Tobak, Homle, Specerier og adskillige Kramboewahrer, hvorved Borgerskabet stoor præjudice tillføjes, formedelst at med de Hollandske Skibe altiid følger eendeel Hollandske Kiøbmænd, som kaldes Sutler, der mestendelen Aaret igiennem herudj Landet overligger og deris Warer udi aaben boed fahl holder, og derved betager Byens Jndvaanere dend Næring de wed samme Kram kunde have, naar bemelte Sutlere saadan frihed war betagen.

De Danske tilfører Korn- og Feede-wahrer, Kornbrendewiin, samt noget Ulden og Linnet. Udi denne Handel kunde Borgerskabets bæste till een stoor deel befordres, dersom de Danske efter een wiis tiids forløb ej bleve tilladt at selge uden udi partier deris Kornwahrer till Borgerskabet, som dermed handler, udi hwilken tiid dend gemeene Mand efter Evne og Wilkor till nødwendighed sig kunde forsyne; thi Naadige Herre under denne frihed at selge udi smaapluk till sidste tønde skiules adskillige underslæb, saa som Bønderne baade sielv og meest wed andre, som till saadan Borgerlig frihed ej ere berettiget handler med dem, saa at i stæden Bonden skulle kiøbe Kornwahre eller andet deslige af Borgerne, bliver de af U-vedkommende betiente tvert imod Louen og privilegierne, som forbiuder eenhwer at blive ved det, hworpaa hand har wundet sit Borgerskab.

De Westerlehnske tilfører adskillige Fiskewahrer og een liden deel Feedewahrer, og afhender igien eendeel Jern.

Oplandet till Skeens Bye og dends district er Øvre og Nedre Tellemarken bestaaende af 12 Præstegield, nemlig Tin, Hierdal, Sillejord, Huidsøe, Førrisdal, Winnie, Lardal, Hitterdal, Sover, Bøe, Holden og Sollum, tillige og reignes till Oplandet Bamble, Gierpen og Edanger Præstegielde.

Hvad Byens revenuer angaar, da bestaar dend af afgiften af Byens Mark, som eendeel af Borgerskabet efter Magistratens tilladelse haver opryddet og hærdet, beløbende sig aarlig 39 Rixdr. 2 ort 8 ß.

Derforuden swarer Kragerøe aarlig 24 Rixdr.

og Christiansand 10 Rixdr.

Summa 73 Rixdr. 2 ort 8 ß.

Præsternes og betienternes Løn, samt eendeel publique udgifter beløber sig aarlig 610 Rixdr., som af dend aarlig paaleggende Byeskatt tages, saa at Byens indkomst med ovenskrevne Contingent aarlig er 683 Rixdaler 2 ort 8 ß.

Kragerøe
Som denne Bye er dend sidste udi det mig allernaadigst anfortroede Stift, hworom Min underdanigste Relation giøres skall; Saa er det mig sensible, at ieg i stæden ieg skulle demonstrere dends florissante tilstand, maa nu underdanigst forestille dends ringhed og slette wilkaar, foraarsaget wed dend U-løkkelige Jldebrand som in Anno 1711 om Nattetiide overgik denne lille Bye, hworved de beste familler mistede baade Huus og Hiem med Boeskab og deris beste ejendeeler, og kand dette well dertill føjes, at Jndvaanerne u-agtet dend ubodelig tagen skade, ikke fik dend mindste forlindring udi de paalagte Skatter og udgifter, hwad Relationer ieg derom till det Kongel: Rente Cammer end giorde, En fin lidet bemidlede ware de før, og mindre ere de nu. De skibe som forhen Byen tilhørte, og bragte Jndbyggernes Trælast till fremmede steder, ere dennem udi forbigangen Krigstiid deels fratagne, deels foru-løkkede, hvorfore negocen ogsaa er slettere, end tilforn, og skippere Og Styrmænd med Matroserne haver nu derover lidet eller indtet at leve af, efter som udi heele Kragerøe ikkun befindes 4re smaa Krejerter eller skuder, som seigler paa Danmark, og medbringer derhen een liden deel Trælast, og igien tillbage fører Korn og Feedewahrer, till Jndbyggernes fornødenhed.

Oplandet till Kragerøe er meeget slætt og ringe, bestaaende af 2½ smaa Kireke Sogner af ringe bonité og afgrøde, samt Jordewej, formedelst desen Biergefulde situation, hwor der woxer lidet Korn, og falder indtet Slagtefæe eller Feedewahrer med Smør, Ost og tallig etc: etc: som fra andet Opland ellers plejer till Byerne at føres, saa at Jndbyggerne derfor ikke alleene maa forsyne sig selv med deslige wahrer fra andre steder, mens end og maa forsyne till deels Oplandet dermed, fornemlig med Kornwahrer og andre behøvende smaa Kram till Bundens ophold og fornødenhed, samt maa Jndwaanerne forskyde reede penge till Bøndernes Skatter Og udgifter som Borgerskabet alt paa Credit maa udsætte, hwilket saaledes fra Aar till Aar Continuerer; Derimod tilforhandler de sig af Bonden og Landmanden eendeel Saug-tømmer tillige Bielker og anden smaa Last, som det lille Opland kand fournere.

Byens Jndwaaners Negoce og Handel bestaar derefter alleeneste udi at selge og afhænde dend Last, de sig som forbemelt af Landmanden tilforhandler till de fremmede, Engelske, Hollandske, samt Danske Skiberomme, som paa Havnen ankommer, og Trælast will kiøbe og indtage, og er saadan Last af Bord og Bielker og anden smaa Last af adskillige sorter bestaaende af Fure og Gran, som een ringe deel Eegelast, de eeniste effecter, som fra dette sted udskibes.

Byens aarlige udgifter, nemlig det Contingent som gives till Skeen, Betienternes Løn, og hwad behøves till Kragerøes berømmelige Gaders wedligeholdelse, som alle findes af bord og tømmer giordte, beløber sig till omtrent 150 Rixdr. meere eller mindre ligesom Reparationerne kand falde till.

Der er alleene it Ladested under Kragerøes District navnlig Aabye Elven, hwor ingen Borger eller Strandsidder boer, mens een Persohn boende udi Langesund wed Navn Christen Lund, som er Borger udi Kragerøe plejer sammesteds aarlig at flade 2 à 3 smaa Skibe af dend der faldende Last.

Naadigste Herre!
Dette er alt hwad mig om de stæder og Byers handel og Wandel, tilstand, Næring og biering, som udi Aggershuus Stift befindes bekiendt er, og skulle Deris Excellence Naadigst udi eendeel poster behøve wiidere forklaring, da, saa snart mig Deris Excellencis Naadige willie worder tilmeldt, skall ieg med underdanigst Lydighed søge at fuldbyrde hwis udaf mig eskes kand, med underdanigst bøn, at om min Relation ej er saa fuldkommen, som ieg det gierne ønskede og have attraaet, Deris Excellence wille dog behage at ansee Werket med favorable Øyne og fatte dend Gunstige tanke om mig, at ieg derudjnden indtet af Rancune eller passion mindre par interést forebragt haver, mens at alting er funderet paa sielve Sandheden, hworom Deris Excellence wed nærmere udforskning kand komme udi Naadigst erfahring.

Wel skulle ieg underdanigst anføre noget om dend udi disse Byer fornøden Politie, saa som dend Generalement er delabreret, og wiides fast ikke hwad det Navn Politie skik og Orden er, hwilket Deris Excellence daglig dags wed Deris Høye Nærværelse par experience udi Christiania erfahrer, mens ieg undseer mig derom at skrive, og maa reent ud bekiende, at det herrører aldeeles af Øvrighedens u-forswarlige Negligence og efterladenhed udi Deris Embede, som lidet bekymrer sig om det, som af mig dog ansees som it solide fundament till Byernes opkomst; thi hwor der ikke holdes over Byens privilegier, ingen connoissance tages om Jndvaanernes Conduite, Haandwærksfolkenes forhold imod Jndvaanerne, og saaledes Vice Versa lade ankomme alting paa een hwers gotfindende, de brødige ikke at straffe, alting at overfahre med indolence, søge kuns alleene at holde sig Jndvaanerne till Wens, meere at see paa sin egen tillstands wedligeholdelse, Svogerskab og Slegtninger, end paa Justitien og een god forswarlig orden, der bør well ikke forventes, at een god Politie indrættes kand.

En particulier Naadige Herre, har ieg till ingen nogen henseende med denne min Annotation, mens ieg taler udi det almindeligt, og saa lenge Magistraterne og Byefogderne, hwor ingen Magistrat er, ikke bedre opfører sig, een af eendeel hidindtill skeed er, hvorover dend eene Suspension efter dend anden er paafuldt, dog diswær, ikke formedelst deris slette forhold in publico, mens formedelst de indesatt med Kongel: Contributioner, saa understaar ieg mig med Deris Excellencis Naadigste tilldelse at bruge dend capression at Byerne efterdags meere skall deterioreres, end forbedres.

Till hwer af disse Byer følger herhos it Aparte Mandtall over it hwert Steds Jndwaaners under Nummer 1.2.3.4.5.6.7.8 og 9. de øvrige Mandtaller som Deris Excellence Naadigst har befalet fra Aar 1670 Og saa successive, siger Magistraterne ikke at have eller kand give, eendeel paaskydende at saadanne documenter formedelst overgangen Jldebrand ere opbrendte eller forkomne, eendeel endseer sig ikke at sige, at deris formænd paa saadanne Mandtaller ikke haver givet Reflexion, og derfor ikke bleven forvaret, hwilket ieg will underdanigst haabe til deels skall Legitimere min forestilling om Magistratens slette forhold in publico. Jdet øvrige holder ieg det for min pligt og skyldighed med allerstørste Respect at wæreDeris Excellence Min Høystbydende Naadige Hr. Stadtholders

Underdanigste tiener W: de Tonsberg [segl].

Christiania dend 6te July 1722.

.