Stiftbefalingsmann Wilhelm de Tonsberg: Etterretning om kjøpstedene og ladeplassene i Akershus stift, 6. juli 1722
Bybefolkningen - citizens - Stadtbevölkerung - 1680-1730 © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 2001-2002. Utgave 23.05 2002. Gjengitt etter original i Riksarkivet, Stattholderarkivet, D X (Ymse pakkesaker 1574-1770), pk. 58, legg 3. En forklaring til denne kilden.

[Del 1, Innledning, Christiania, Bragernes og Strømsø. Til del 2, Fredrikshald, Fredrikstad, Moss, Tønsberg, Skien, Kragerø og avslutning.]

Som Deris Excellence under dend 13de May sidst afwigt Naadigst forlanger at wære underrættet om Kiøbstædernes og Ladeplatzernes beskaffenhed udi det mig allernaadigst anfortroede Aggershuus Stift med wiidere efter samme Høyst respective befalnings indhold, saa maatte Deris Excellence naadigst tækkes, at ieg paa efterfølgende maade denne min underdanigste deduction Deris Excellence med skyldigste respect insinuerer.

Under det mig allernaadigst anfortroede Stift sorterer 9 byer, nemlig Christiania, Bragenes, Strømsøe, Friderichshald, Friderichstad, Moss, Tonsberg med underliggende Holmestrand, Skeen og Kragerøe.

Hvad sig Christiania bye, som Hovedstaden udi Norges Rige angaar, da bestaar dend af 546 Familler, der efter dend gamle skik og wedtegt er inddeelt udi 2de Compagnier Borgerskab. Under Christiania ligger wel de Ladeplatzer Soen og Høelen, Huidsteen og Drøbach, som beboes ungefehrlig af 16 Famillier der har wundet deris Borgerskab udi Christiania, mens de tvende første sorterer under Moss Toldsted og tvende sidste navngivne under Sands Toldsted, saa at till Christiania Byes Toldsted alleene henhører Sleben, Huidebiørn og Lysager.

Ellers sorterer under Byen, for saavit Jurisdictionen angaar Bragenes Bye.

Betreffende Jndvaanernes Næring udi Handel og Kiøbmandskab, da drives dend saavel med Jndlendske som Udlendske. Handlingen med de Jndlendske, særlig med dend till Christiania Bye liggende Oplande, nemlig Guldbrandsdahlen, Hedemarken, Hadeland, Toten, Wardal, Biri, Land, Walders, Øvre og Nedre Rommerige, samt Folloug, Aggersherret, Øster og Wester Berum og Asker, bestaar meest derudi, at bønderne af disße Sogner og Fogderier paa dend belejligste tiid om Sommeren og Winteren indbringer till afhandling, hvad hos dennem Aufles og falder, nemlig: Rug, Byg, Malt, Gryn, Havre, Humle, Smør, Tallig, Slagtefæe stort og smaat, Heste, Beeg, Tiære, Bokkeskind, Birke brende, Høe, Kalk, Quernesteene og andet meere, hvorimod Bonden kiøber af Borgerskabet hvad hand till underholdning, samt Nærings fortsettelse kand have fornøden, som Salt, Saltet fisk, Tobak, Brendeviin og Grove Klædewahrer, thi det er kommen saa wit med een stoor deel Bønder, særlig de som boer nest byen, og ere nogenledes formuende, at de holder det for spott, at gaa med deris eget herudi Landet fabriqueret Wadmel, mens indfører sig altiid Klædes Klædninger, hvilket for Byene well lader meeget smugt, mens falder dog Bundens pung till merkelig Last.

Det kand og vell hende sig, at naar slette Korn Aaringer indfalder, Bønderne paa eendeel steder foraarsages at hente fra Kiøbstederne de fornødne Kornwahre, dog er det nu om stunder rart, at Bonden udi Aggershuus Amt trenger till Christiania at kiøbe Korn, thi saa meeget kand hand wel paa sin Gaard aufle, at hvis det ikke kand række till afhandling, saa har hand dog saa meeget at hand udi sit huus sig dermed kand see hiulpen, eller og at dend eene Bygdelaug kand undsette dend anden.

Ellers rejser eendeel Kiøbmænd fra Christiania eengang om Aaret till Grunset eller Elverum Marken udi Østerdahlen, som aarlig holdes dend 7de Martj, og sammesteds afsetter eendeel af deris Kram og andre Warer, saavel till wores egne, som dend Swendske Almue, hvilke sidste till samme Market till afhandling bringer eendeel Kaaber og Jern.

Foruden denne handling udvirker Soller Øster og Oudahlens fogderies Almue, som og tillige med de forhen specificerte Sogner henhører till Byens Opland, af deris Skouer dend største deel af alt hvis tømmer som udfordres till Jndvaanernes omkring Byen beliggende Sauger, af hvilke Skouer Moss og Friderichstad ligeledes med tømmer fourneres, foruden at tale om dend mengde Master, som till Friderichstad aarlig uddrives, hvilken handling will desto meere præjudicere Christiania udi Lengden, som Byens Sauger bliver af dend Contrée alleene med tømmer forsiunet, og har ieg denne inconveniance for lang tiid siden dend da wærende Kongel. Slotslov indberættet, mens paa mit andrangende er ingen Reflextion giort.

Oven specificerte Almuer tager hos de negotierende igien Salt, Tobak, Saltfisk med meere, og resten udi penge till Kornwahres indkiøb paa Hedemarken, som altiid ansees for Østerdahlens og Solløers Spis Cammer, saasom de steder gemeenlig haver liden foraad paa Korn.

Med de øvrige af Deris Kongel. Maj.ts Undersaatter og Jndbyggere her udi Norge falder fra Christiania ej wiidere handel, end at 2 à 3 Skuder kommer aarligen fra Bergen, som og 1 à 2 Jægter fra Trundhiem og eendeel smaa fahrtøjer fra Stavanger med Fiskewahre, hvilke gierne gaar baglasted tilbage igien. Till Danmark fra Christiania gaar fast ingen Skibe, mens de danske fører selv deris Kornvahrer derhen, og tager tilbage Bord, alle slags smaa Trælast, Jern, Kakkelovner, beeg og tiære, samt Kalk.

Dette er saavit dend Jndlendske Handel betreffer og bestaar dend Udlandske i Søefahrten og Skibsfragten paa Spanien, Franchrige, Engelland og Holland, hvorhen bringes Stang Jern, Bord og anden defferente slags Trælast, og transporteres tilbage igien Wiin, Brendeviin, Specerier, Silke og Klæde samt andre Kramwahre. Ellers bliver nu omstunder dend meste Trælast afhandlet wed de Engelske og Hollandske Skibe, saasom udi dend forrige Krig Jndvaanernes Skibe mestendeelen enten af Fienden er bleven borttagen, eller og paa een eller anden maade for u-løkkede.

Manufacturer ere udi Christiania ingen wiidere end een Ollie Mølle, it Sæbe Syderie, een Papiir Mølle, it Teilbrenderie og Potmagerie, og eendeel Tobaksspinderier. Hvad handverks Folk udi Byen anbelanger, da efter dend Lista⁽⁴⁾, som ieg haver mig ladet tilstille, hvorudi ere indbereignede de Enker som Handwerkerne med Svenne og Drenge fortsetter og haver Laugs Rættighed er deris tall som følger⁽⁵⁾:

Guldsmeder 6

Bogbinder 3

Knivsmede, Klejnsmede, Grovsmede

og Spormagere 19

Snedkere 10

Skredere 28

Skomagere 34

Feldberedere 8

Bagere 9

Linwæwere 5

Wognmænder 22

Slagtere 1

De som ingen Laugs Rætt haver bestaar udi⁽⁶⁾:

Contrafeyer og Mahlere 2

Parruque mager 9

Bogtrøkkere 1

Sadelmagere 6

Kaabersmede 3

Bilthuggere 2

Blichenslager 1

Svertfegere 1

Giørtler 3

Tindstøber 2

Hiulmagere 3

Stoelmagere 2

Garber 8

Cardevan bereder 1

Knapmagere 3

Posementmager 1

Buntmagere 4

Hattemagere 4

Bøkkere 5

Muurmestere 10

Glasmestere 2

Drejer 1

Bygmestere 2

Uhrmagere 2

Byens indkomster og udgifter betreffende, saa er accisen eeneste, hworaf Magistraten lønnes, som beløber sig undertiden over og under 1000 Rixdaler, lige som Negotien falder, og wedkommende rigtig deris wahrer angiver, hvoraf Præsidenten tager dend ½ deel, Borgermester ¼ deel og de 3de Raadmænd dend øvrige ¼ deel. Dernest er dend saa kaldede Byeskatt, som aarligen efter Louen paa Raadstuen bliver af 8te Borgermænd efter eendhwers wilkor og tilstand lignet og lagt, og kand ungefehrlig aarlig rendere till 10 à 1100 Rixdaler, hwor till legges Løkke og hauge skattens beløb 534 Rixdaler der giør til sammen 1634 Rixdaler, hworaf efterfølgende Betienter nyder udi aarlig Løn⁽⁷⁾:

Byefogden 100 Rixdr.

Bye og Raadstueskriver med skriver Materialer 151 Rixdr.

Jnstrumentisterne 100 Rixdr.

Organisten 120 Rixdr.

Underfogden 65 Rixdr.

Brandmesteren 100 Rixdr.

Wagtmesteren 60 Rixdr.

Provstinden Sal. Magr. Peder Langes til Huusleje 21 Rixdr.

Erich Smed for opvartning wed Kirkens Slagwerk 25 Rixdr.

Skolemesteren 40 Rixdr.

Raadstue tiennerne 60 Rixdr.

Postmageren wed Byens Wand 70 Rixdr.

Manden som optager Postbrønden 6 Rixdr.

2de Byens tiener à 12 rdr. 24 Rixdr.

4re Wægtere à 16 rdr. 64 Rixdr.

6 Wægtere à 20 rdr. 120 Rixdr.

4re Byens trommeslager à 10 rdr. 40 Rixdr.

Rendemageren 16 Rixdr.

Mestermands Løn 16 rdr.

- Huusleje 12 rdl. 28 Rixdr.

2de Staaderfogder à 10 rdr. 20 Rixdr.

Skorsteenfejer 6 Rixdr.

Natmanden 12 Rixdr.

Summa 1248 Rixdr.

Det overskydende implojeres till andre nødwendige Udgifter paa Byens Brygger uden og jnden Byen, wejene og det gamle Postwandwerk, som Jndvaanerne betiener sig af udi Deris gaarder, samt og till 4re tambourer og 10 Wægtere der hver 3die Aar bekommer nye Klæder, for hvilket alt dend af Magistraten beskikket Kiemner giør reede, reigenskab og rigtighed, og har Byen ej anden indkomst.

Hvad ellers till Commerciens befordring Naadige Herre og Christiania Byes opkomst kand være at forestille og erjndre, det er een Materie som paa sine stæder ej skulle finde ingres, thi om ieg end wille eller kunde fremføre noget, saa er det aldri at haabe at derpaa blev kasted Reflextion, særlig naar ieg wille Mentionnere, hwor højt det fornøden war, at denne Bye blev oplag allernaadigst forundt, anseende det torde præjudicere dend Kiøbenhavnske Handel og derforuden will well Defensions Frihed og være meeget nøttig for Byen, hvorfore ieg alleene will udi dend post referere mig till de propositioner som af dend samling der efter Deris Kongel. Maj.ts allernaadigste befalning udi Christiania udi nestafwigt Aar 1721 af adskillige stæder Committerte udi Norge er holdet, er bleven proponeret.⁽⁸⁾

Dette er alt hwad ieg angaaende Christiania Byes beskaffenhed underdanigst weed at fremføre, og følger herpaa

Bragenes.
Bragenes er udi sig selv uden nogen underliggende Ladeplatz, een privilegeret Bye, deels i henseende, at samme under Christiania byes Kongel: allernaadigste meddeelte Privilegier er indtagen, og saa vidt Jurisdictionen betreffer, under ermelte Christiania sorterer, saa at Byefogdens Domme appelleres for Christiania Raadstue Rætt, mens de forrefaldende Skifteforretninger, som Raadmanden, der tillige er Byefoget, paa samtlig Christiania Magistrats og egne weigne forrætter, indstevnes for dend Kongel: OberhoffRætt, deels og at Deris Kongel: Mayt: en particulier allernaadigst har forundt Bragenes og Strømsøe /: hvis negoce for begge Stæder henhører till Drammens Toldsted :/ særdeeles privilegier og anordninger till deris Handel og Nærings maintien, efterdi besagde tvende steder udi de forbigangne Krigstiider till største deelen udi de Kongel: allernaadigste paabudne Contributioner og andre Krigen medførende beswærligheder under it paaleg er worden anseet.

Bragenes Byes almindelige negoce Handel og wandel bestaar nu omstunder till største deel af Bord og Bielke handling, deris ejende Skibe, hworaf dog nu saare faae befindes, efterdi samme af Fienden wed opbringelse og andre u-løkkelige tilslagne Søe-skade ere blevne ruinerede, jtem Wiin, Brendewiin, Tobak, Specerier, Kramboe, samt Søe-boe og Loftegods, udi hwilke sidste posters negoce Stedets Jndvaanere nu meeget, wed Sølvwerket Kongsbergs Jndvaaners fri indkiøb hos de fremmede, frem for tilforn, merkelig præjudiceres.

De trafiquerendes fart er paa Engelland, Jrland, Schotland, Holland, Francherige, Spanien og undertiiden paa Østersøen, hvorhen føres deris bord, Bielker, Beeg og tiære, samt Jern, som kommer fra de omliggende Jernwerker; derfra hiemføres Salt, Wiin, Brendewiin og Tobak etc: etc: med fleere deslige Kiøbmandskaber, som udi forbemelte fremmede Lande falder og fabriqueres og herudi Riget kand wære afsetlig till det altgemeenes nøtte og paagieldendes fordeel.

Det till Bragenes liggende Opland er Eger, Modum, Sigdahl, Ringerige, Land, Walders, Lier, Hurum og Røgens Præstegielder, fra samme districter udkommer Master og Lod Bielker, samt anden huggen smaa og stoer Last, jtem Saug-tømmer, Brendeweed, Beeg Tiære, Slagtefæe og Faar, Hæster, Smør og Tallig; Hworimod ermelte Præstegielders Almue nyder af de trafiquerende Borgerskab reede penge eller wahrer, ligesom de best kand accordere, og eenhwer paa sin side finder sig bevaret og Holden med efter tidernes tilstand og beskaffenhed.

Bragenes haver aldeelis ingen revenuer, saa som Deris Kongel: Majtt. lader dem selv accisen till Jndtegt bereigne, og bliver betienterne samme steds lønnet af dend aarlig lignede Byeskatt nemlig:

Byefogden 100 rdr.

Byeskriveren 60 rdr.

Organisten 50 rdr.

Underfogden 40 rdr.

Wagtmesteren 25 rdr.

Byens Trommeslager 12 rdr.

2de Byetienere à 18 rdr. 36 rdr.

2de Wægtere à 10 rdr. 40 rdr.

2de Under wagts betiente à 10 rdr. 20 rdr.

Stokker Knægten 6 rdr. 2 ort 16 ß.

Byeting Huusleje, samt for brende og Lys 24 rdr.

Grundleje af Kirkegaden 1 rdr. 3 ort

Grundleje af Spøytehuus tompten 1 rdr.

Summa 416 rdr. 1 ort 16 ß.

Dette maa ieg till slutning, for saa vit denne Bye angaar, herhos føje, at de trafiquerende Borgerskab er forbunden till, efter forberørte Kongel: Majts. allernaadigste anordnings tilhold, paa egen bekostning at forsware og udføre alt hvis som strider imod Louen og de dennem Kongel: allernaadigste forundte privilegier, mens hvad bekostninger de øvrige publiques Sager udfordrer, tages af det u-wise, Sigt og Sagefald efter Louens foresigende, hworwed ieg nødvendig Deris Excellence underdanigst maa forestille at it Arrest Huus, till at bevare arrestanter udi, og it Stutterie till delinquenter at hensette giøres høyligen fornøden, hwor till, saa meeget ieg fornemmer, ikke alleeneste de beste af Borgerskabet inclinerer og skulle findes willige at Contribuere hwis dertill medgaar, for at statuere exemple paa dend mengde af bedragerie, som nu omstunder gaae udi swang, mens end og de gemeene strandsiddere gierne erlegger deris Contingent, paa det de for wagtholdningen over delinquenterne kunde lettes, hwilket ieg har eragtet for min underdanig skyldighed Deris Excellence at forestille, som een Sag, der baade høyfornødentlig og U-forbigiengelig maa bewerkstilliges, og till dend ende underdanigst tilbeder mig Deris Excellencis Naadigste consentement, at it overslaug hwad it Arresthuus og Stutterie kunde komme at staae, maatte giøres, og derefter Summa paa Jndvaanerne efter een billig og juste taxation repartere.

Strømsøe
Hvad dette sted angaar, da har det dend samme beskaffenhed som med Bragenes for saa wit Jndvaanernes Handel og Wandel uden- og inden-Lands drives, og nyder fellets privilegier med hin anden, som forhen om Bragenes underdanigst er anført. Ellers henhører Strømsøe under Deris Høy Grevelige Excellence Greven af Dannenschiold Laurwigens Herrskab, saa som Deris Høye Excellence afgangen Stadtholder Guldenleve exciperede samme fra det Jarelsbergske Grevskab, dend tiid hand overdrog det til afgangne Hr: General felt marschalch Grev af Wedel. Byefogden om hand skiønt bliver indsatt af høybemelte Greve af Laurvigen, maa hand dog tage Kongel: allernaadigst bestalning af Deris Majtt: og falder derfor Jurisdictionen under Aggershuus Stift aldeeles separetet fra Grevskabet Laurvigen.

Byefogdens domme falder og under Tonsbergs Magistrats censure og Appel, og Magistratens domme bliver igien till Friderichstads Laugting indstevnet. Wel grendser Strømsøe till Jarlsbergs Grevskab, mens dend største deel af dends Almue afsetter Deris last og andre af Landet ydende wahrer till Tonsbergs og Holmestrands Jndvaanere, saa at alleene it Sogn deraf kaldet Sande Sogn og underliggende Schou Annex driver nogen liden Handling med dette sted, bestaaende sig af Trælast, Bielker, jufferter 10 og 12 allinger, Sperer, Bierke, Ore og Granweed.

Strømsøe har ellers ingen revenuer, og beløber sig Byeskatten sammesteds, hworaf Betienternes Løn falder, till 273 Rixdaler, som altiid staar fast, mens de øvrige publiques udgifter falder ligesom tildrageligheden og nødvendighed det udfordrer, nogle Aaringer 47 Rixdr. andre aaringer meere eller mindre, alt eftersom med Byens udgifter nødwendig presserer.

NOTER

4. Forelegget til følgende liste er Summarisch Extract, datert Christiania Raadstue den 20. april 1722 og underskrevet av O. Christensen, H. Nissen og J. Hemmick på vegne av Christiania Magistrat. SAO Akershus stiftamt, Manntall og matrikler nr. 1 (1666-1722), Manntall over håndverkere og andre borgere i Christiania, Bragernes, Strømsø, Holmestarnd, Tønsberg, Kragerø og Skien 1722 (relationer i svar på ordre 13.5 1722).

5. Jens Kraft 1840 s. 112 gir dessuten opplysninger om at byen etter en i aaret 1722 foranstaltet Optælling hadde 24 trelasthandlere, 35 krambodhandlere og 38 som handlet med forskjellige varer. Av håndverkere hadde byen fordelt i 33 prosesioner 222 mestere, hvorav 145 laugsmestere, og derav 34 skomakere, 28 skreddere, 22 vognmenn, 19 smeder. Summen av personer med laugsrett i de Tonsbergs oppstilling er 145, og samsvarer med Krafts 145 laugsmestere.

6. I Summarisch Extract (som ovenfor) er overskriften De Handt Wærkere, som jngen Laugs Ret haver, bestaar udi.

7. Jf. samme liste hos L. Daae 1891 s. 77-78, og herifra hos Edv. Bull og Valborg Sønstevold: Kristianias historie III, 1740-1814 (Oslo 1936), s. 73.

8. Jf. kapittel 2 om forsamlingen i Christiania 1721.

Til del 2, Fredrikshald, Fredrikstad, Moss, Tønsberg, Skien, Kragerø og avslutning.]

.