Kgl. Betienternes (embedsmenns) Privilegier av 23.11 1661, confirmert og forbedret 11.2 1679
Adel Utgitt av Adelsprosjektet, redigert av © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 1988-2002.
Jacob Henric Schou (utg.), Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, som fra Aar 1670 til 1775 Aars Udgang ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge. I. Deel. Som indeholder Kong Christian V Forordninger (Kiøbenhavn, 1777).

Gr. Da hos Kongen er begiert Confirmation paa de de Kgl. Høie Nedrige Betiente af den borgerlige Stand af Kong F. III, for giorte tro Tieneste i seeneste Feide, givne Priviligier af 23 Nov. 1661; Saa blive samme i alle deres Ord og Puncter hermed confirmerede, ligesaa fuldt, som de herudi kunde være indførte. Og saasom de Kgl. Betiente endnu dagligdags, enhver efter sin Pligt, lade see Iver og Nidkierhed for Kongens Tieneste samt uforanderlig Troskab og Devotion imod Kongen og det Kgl-Arve-Huus, saa har Kongen og ei mindre, end hans Fader, (saasom det og i andre Riger og Lande i alle vel funderede Souveraine Regieringer sædvanligt og brugeligt er) dem og deres Posteritet med naadige Øjne vildet ansee, og (for at oppmuntre andre til at eftertragte Dyden og legge Vind paa det, hvorved de kunde giøre sig og deres Fæderneland navnkundige, saavelsom og derhos desmeere at erindre dem og deres Afkom om deres Pligt og Skyldighed, hvorved de og deres Posteritet ere forbundne for Kongens Souverainitet, absolutum Dominium og Arve-Rettighed og sammes Forplantelse paa hans Arve-Successorer i Regieringen, Liv, Gods og Blod at opsætte, og sammes Fremtarv, Gavn og Beste i alle Maader befordre og forfegte) for got befundet, forskrevne deres Privilegier endnu for Sig og Sine Kgl. Arve-Successorer i Regieringen saaledes at forbedre, som følger:

1. Alle civile Betiente af den borgerlige Stand, som enten allerede betiene eller herefter eragtes dygtige til at betiene nogen af de Charger, som i Rangs-Anordningen ere speifierede, samt alle Indfødte Militaire Betiente eller andre, som i disse Riger og Lande vil sig nedsætte og forblive, og iligemaade nogen af de Charger betiene, som i forskrevne Rangs-Anordning findes, skal for dem, deres Hustruer og ægte Børn nyde alle de Privilegier, Herligheder og Benaadninger, som andre af Adel i disse Riger og Lande nu nyde og have eller herefter nyde og bekomme, og udi alle ærlige, adelige og andre redelige Occasioner, Forretninger og Samqvemme æres, agtes og ansees lige ved andre paa Fæderne og Møderne fødte og baarne Adels Folk.

2. Og som udi bemeldte Betienterne af den borgerlige Stand givne Privilegier udtrykkeligen mældes, at de skal nyde lige Adgang til Officia og Honores med Adelen; saa vil Kongen og for Sig og Sine Arve-Successorer i Regieringen dem ved den Post især have handthævet og erholdet, saaledes at de lige ved dem af Adelstanden endog til de høieste Charger i disse Riger og Lande, efter enhvers apacitet og Meriter, skal og maa vorde ophøiede, og det med den Titul og Prædicat, som samme Charger beqvemmer efter den derom i Cancelliet giorte Anordnings og dem af Adelstanden i lige Charger tillagte Titels videre Formelding.

3. Enhver af forskrevne Betiente maa paa sit Vaaben (hvilket Kongen endog for dem, som derom vil anholde, til et sært Kgl. Naades Tegn vil forandre og forbedre) sætte og føre en aaben med 4re Traller oplukt og oaa skal staaende Hielm (efter en i Fr. aftrykt Afridsning).

4. Saasom Kongen ei uden vigtige Aarsager til Sit Kgl. Arve-Huses Tieneste af sin absolute Souveraine Kgl. Magt og Myndighed haver forundt Sine Betiente ovenskrevne Friheder, Privilegier og Benaadninger, saa vil Kongen dem og derved for Sig og Sine Kgl. Arve-Successorer i Regieringen have handthævet og erholdet; Understaaer sig nogen i ringeste Maader imod disse dem nu forundte Privilegier at forutrette, forulempe eller og af egen Myndighed nogen Indpas og præjudits at giøre, da skal de have forbrudt til Kongens Fosco 3000 Rdlr. og af General-Fisalen tilbørligen paatales.

.